Megasnyd i Final Fantasy VIII

Snyd så det driver i Final Fantasy VIII til PC

Indbyggede snydekoder gør klassikeren til barnemad. (Foto fra eurogamer.dk)
Indbyggede snydekoder gør klassikeren til barnemad. (Foto fra eurogamer.dk)

Da Squaresoft (nu Square Enix) sendte Final Fantasy VIII på markedet i 1999 efter gigantsuccesen med det 7. kapitel, valgte man ikke blot at hvile på laurbærerne, men at bringe lidt fornyelse ind i serien. Det var i særdeleshed magi-systemet, som havde fået en overhaling, og som ny krævede en helt ny tilgang, og en lidt større tidsinvestering, at mestre.

Læs også Wildstar anmeldelse: Skabelsen af min helt egen rumchinchilla - 1 time spillet

Som med al nyskabelse, var der indædte modtandere af det nye system, som muligvis bød på større fleksibilitet, men som også gjorde indsamling af magi til en sur pligt for mange. Systemet blev da også droppet til fordel for en mere traditionel model i det 9. spil, og systemet er ikke set siden.

Square Enix er godt i gang med at sende bagkataloget af Final Fantasy-titler på gaden igen til diverse platforme, og således har den senere tid givet nostagikere mulighed for at (gen)erhverve sig Final Fantasies 3, 7 og 8 på Steam. Da både spil nummer 7 og 8 aldersmæssigt nærmer sig retten til at køre bil, synes en del af spilmekanikken i de gamle klassikere efterhånden en kende arkaiske.

Læs også: Riot Games vil tilbyde nye medarbejdere penge for at sige op

Det har man taget konsekvensen af, og ved et tryk på en knap får Cloud og de øvrige top-kantede figurer i Final Fantasy 7 mere HP, MP og Gil (penge) end de ved hvad de skal stille op med.

Det stopper dog ikke der i Final Fantasy VIII. Ikke nok med, at du kan omgå førnævnte bøvlede magisystem ved at fylde lommerne med maksimum magi og penge, enhver kamp kan nu også gøres til barnemad. Hvis du slår 'Battle Assistance' til, vil det altid være din tur, dine HP er altid på max, Limit Breaks er altid klar til brug, og hvis du har lyst, kan du vælge, at alle angreb altid giver 9999 point i skade. Det er der ikke mange monstre, der kan stille noget op over for.

Læs også: Eurogamer.dk vodcast #1 - sæt ansigter på stemmer

Hvis du også synes, det bliver for langsommeligt at spille spillet uden for kampene, kan hele skidtet speedes gevaldigt op, og køre i fem gange normal hastighed.

Alle snydekoderne er komplet valgfri, så vil du hellere klare ærterne på sædvanlig vis, står intet til hinder for det.

Final Fantasy VIII finder du på Steam her.

0 kommentarer
Vis kommentarer