Elektroniske atleter får studie-stipendier

Sport udøvet på computerskærme giver enorme pengepræmier og betaler nu også for skolegang i USA

Bare spil videre! Der er penge i det (Foto: Colourbox)
Bare spil videre! Der er penge i det (Foto: Colourbox)

Computerspil er ikke længere kun tidsfordriv for teenagere. Langt over 500 millioner mennesker spiller dagligt computerspil, og i lande som Korea og USA tjener professionelle computerspillere årligt millioner på verdens hurtigst voksende sportsgren – elektronisk sport, som også kaldes e-Sport.

Sportsfænomenet er i dag så stort, at de største turneringers præmiepuljer er på over 50 millioner danske kroner, og den overgår dermed gevinstmæssigt de fleste traditionelle sportsgrene med mange millioner.

Se også: FIFA 15: Top 50 spillere

Nu er de amerikanske gymnasier – som amerikanerne normalt betaler for at gå på – altså også begyndt at tilbyde stipendier til de bedste skærm-atleter. Dermed får i hvert fald de amerikanske mødre svært ved at bruge 'det er spild af tid'-argumentet, når de i fremtiden vil have deres teenagere ud af den mørke teenagehule.

Det betaler sig også i Danmark
Det er ikke kun i det store udland, at de elektroniske sportsformer boomer. Også i Danmark er de slået igennem – bl.a. med store turneringer som DM i FIFA, der blev afholdt i lørdags og kårede Danmarks bedste virtuelle fodboldspiller.

– Computerspil på konkurrenceplan har længe været et undergrundsfænomen herhjemme, men vi oplever, at den brede interesse for e-Sport er boomet inden for de seneste par år. Det er blevet langt mere socialt acceptabelt, og så er de teknologiske muligheder for at følge med i e-sport-turneringer blevet bedre med de nye spilkonsoller som PlayStation 4 og Xbox One, fortæller Morten Nielsen, der er formand for Multimedieforeningen, i en pressemeddelelse.

Se også: Nyt Minecraft til Xbox One på fredag

Vinderen af DM i FIFA blev for øvrigt for tredje år i træk August Rosenmeier, som også er regerende verdensmester. Han vandt 20.000 kr.

0 kommentarer
Vis kommentarer