Danser med døden: Nyt dansk computerspil præsenteret

Det danske spil 'Felix the Reaper' blev introduceret på en gamingkonference i Los Angeles

Thomas Bense fra Pixel.tv har set nærmere på det nye danske spil 'Felix the Reaper'. Se hans anmeldelse her. Video: Pixel.tv

Microsoft afholdte mandag et storslået pressemøde under den store E3-gamingmesse, hvor den nye Xbox blandt andet blev præsenteret, og Hollywood-stjernen Keanu Reeves gæstede scenen for at fortælle om det nye spil 'Cyberpunk', som han selv medvirker i.

Blandt alle disse store nyheder, blev det nye danske spile 'Felix the Reaper' også præsenteret. Spillet er et gådespil, bedre kendt som et 'puzzle-spil', hvor man styrer den dansende hovedkarakter Felix rundt, for at finde frem til 'Betty the Maiden', som han er forelsket i.

Som navnet antyder arbejder Felix for 'ministeriet for død' og skal dræbe sig igennem spillet, så han kan byde Betty fra 'ministeriet for liv' op til en dans.

Keanu Reeves var på scenen til den store E3-messe i Los Angeles. Foto: Christian Petersen/Ritzau Scanpix.
Keanu Reeves var på scenen til den store E3-messe i Los Angeles. Foto: Christian Petersen/Ritzau Scanpix.

Danmark har tidligere gjort sig bemærket med puzzle-spil som Limbo og Inside fra spiludviklerne i 'Playdead', men nu er det de kreative sjæle i 'Kong Orange', der har leveret det næste skud på stammen med 'Felix the Reaper'.

Du kan se gaming-ekspert Thomas Benses rapport fra Microsoft-konferencen, og hans vurdering af 'Felix the Reaper' i videofeltet over artiklen.

--------- SPLIT ELEMENT --------

På E3-messen testede Thomas Bense også det nye Fifa 20, der udkommer til september. Du kan se hans anmeldelse af spillet her:

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere