Danske superstjerner i længe ventet spil

Mads Mikkelsen og Nicolas Winding Refn kan opleves i det længe ventede videospil 'Death Stranding', som udkommer i november

Den japanske spil-legende Hideo Kojima er nu endelig færdig med hans nyeste spil 'Death stranding', der blandt andet har danske Mads Mikkelsen og Nicolas Winding Refn med som virtuelle gengivelser.

Hideo Kojima er blandt andet kendt for den populære 'Metal Gear Soild'-spilserie, der er blevet skamrost af anmeldere verden over.

Det har i flere år været kendt, at Mads Mikkelsen var en del af Hideo Kojimas nye projekt, og den første trailer til spillet udkom allerede tilbage i 2016. Heri ser vi en dyster Mads Mikkelsen i noget, der ligner endnu en skurkerolle.

Spilnyheder - 6. dec. 2016 - kl. 10:54 Mads Mikkelsen som superskurk i nyt PlayStation-spil

I den nyeste trailer får seeren et helt andet indtryk af den danske skuespiller. I traileren følger man en utrolig livagtig animering af Mads Mikkelsen, der er i gang med at stjæle en baby, der befinder sig i noget, der kunne minde om en kunstig livmoder. Alt imens han prøver at undgå en masse patruljerende soldater.

Stjernespækket
De to danske stjerner er ikke de eneste kendte ansigter, den ikoniske spil-udvikler Hideo Kojima har shanghajet til sit seneste spil.

På rollelisten finder vi også Norman Reedus, kendt fra 'The Walking Dead',  Léa Seydoux, der har spillet med i James Bond-filmen 'Spectre', og Margaret Qualley, der blandt andet optræder i Tarantinos nyeste film 'Once Upon a Time in Hollywood'.

'Death Stranding' udgives 8. november.

Se den fulde trailer af spillet her.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere