Kæmpe pillearbejde: LEGO Minecraft-sæt leveres i 1600 dele

Ryd din kalender - og pengepung - hvis du vil kaste dig over et kommende Minecraft-sæt lavet i LEGO-klodser

Du får næsten 2000 brikker af flytte rundt med i det nye Minecraft-sæt. (PR-foto)
Du får næsten 2000 brikker af flytte rundt med i det nye Minecraft-sæt. (PR-foto)

Minecraft er efterhånden gået hen og er blevet noget af en naturkraft, og da udvikleren Mojang afslørede et samarbejde med LEGO, nikkede alle genkendende til aftalen - grafikken er firkantet, LEGO er firkantet, og så enkelt er det.

Indtil videre har de fleste LEGO Minecraft-sæt været ret beskedne i størrelsen, men lider du af en heftig omgang megalomani, kan du roligt spidse ører nu, skriver Gamereactor.dk.

LÆS OGSÅ: Er Microsoft ved at gøre klar til en Xbox One Slim?

Netmediet Forbes har afsløret et nyt sæt kaldet 'The Village', og det består af intet mindre end 1600 klodser.

Sættet udkommer i juni og indeholder en regnskov, sne, ørken, et vagttårn, et bibliotek, en smedje, en slagter og en markedsplads.

Derudover indeholder sættet også karaktererne Steve, Alex, Zombie, Zombie Villager, Creeper, Enderman, en gris, en grisling, Iron Golem, en gårdmand og en bibliotekar.

LÆS OGSÅ: Hent den åbne Doom beta nu

Det er noget af en mundfuld.

Til sammenligning indeholder den kendte LEGO-politistation 783 dele, så overvejer du enten købe LEGO Minecraft The Village selv, eller at give sættet som en gave, så skal du forberede dig på at punge ud med godt 200 dollars - over 1.000 danske kroner. Og ryd din kalender, så du har tid til at samle det.

Se også: Milliarder på spil: GTA V sender mange små beløb i kæmpe kasse  

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere