Krig i spilbranchen: GTA-skaber sagsøger Rockstar for millioner

Manden bag Grand Theft Auto vil have næsten en milliard kroner af sin tidligere arbejdsgiver

Der er milliarder på spil i kampen om succeser som Grand Theft Auto. (PR-foto)
Der er milliarder på spil i kampen om succeser som Grand Theft Auto. (PR-foto)

Du har måske ikke umiddelbart hørt navnet Leslie Benzies før, men han er en af hjernerne bag millionsuccesen Grand Theft Auto V.

Han er tidligere præsident hos udvikleren Rockstar North, men 1. september 2014 tog Benzies en længere pause for så helt at forlade firmaet helt i januar året efter.

Ejere af luksustelefonen Galaxy S6 eller S6 Edge venter fortsat på at få deres apparat opdateret til den nyeste Android-version. (PR-foto) Mobil - 13. apr. 2016 - kl. 10:33 Vrede Samsung-ejere: Hvornår kommer vores opdateringer?

Kræver næsten en milliard
Dog lod det til, at Benzies og Rockstar skiltes under acceptable omstændigheder, men nu har Benzies fortalt spilmagasinet Polygon, at historien slet ikke er så simpel.

Faktisk sagsøger han sin tidligere arbejdsplads - samt udgiverfirmaet Take-Two - for hele 150 millioner dollars eller tæt på en milliard danske kroner, skriver Gamereactor.dk.

LÆS OGSÅ: Nyt brutalt gameplay-klip fra Gears of War 4

Ifølge Benzies har firmaet forsøgt at tvinge ham ud, for da han forsøgte at vende tilbage efter sin pause 1. april 2015, virkede hans elektroniske nøglekort til Rockstar-kontorerne ikke længere.

Efter at være blevet lukket ind af en sikkerhedsvagt fik han pænt at vide af Rockstar's manager, at han skulle forsvinde igen.

Hackerne har fundet en sikkerhedsfejl i softwaren, der gør det muligt at få adgang til en låst iPhone 5C. (Foto: Apple) Mobil - 13. apr. 2016 - kl. 11:17 FBI afsløret: Betalte hackere for at åbne iPhone

Sag ender i retten
Indtil videre har Benzies ikke fået nogen forklaring på, hvorfor Rockstar pludselig har vendt ham ryggen.

Derudover har Rockstar-stifterne, brødrene Dan og Sam Houser, efter sigende holdt royalty-penge til Benzies tilbage.

Men hverken Rockstar, Houser-brødrene eller udgiverfirmaet Take-Two har kommenteret på de konkrete anklager endnu.

LÆS OGSÅ: Tjener 280.000 om ugen i mikrotransaktioner

Dog fortæller de i en meddelelse til IGN, at Benzies har forsøgt at tage æren for produktionen hos Rockstar North, og at de synes, hans opførsel er 'bizar'.

Begge parter ønsker nu at gå i retten.

Grand Theft Auto V har i øvrigt solgt 60 millioner kopier siden udgivelsen i september 2013.

LÆS OGSÅ: Marvel's Doctor Strange får første trailer

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere