Netflix for gamere: Snart kan du spille Fifa i bussen

Gaming-giganterne vil gøre deres indtog på det store streaming-marked

Spilekspert Thomas Bense ser nærmere på Microsofts nye Xcloud-tiltag, der vil gøre det muligt at spille konsol-spil på farten. Video: Pixel.tv

Fremtiden for konsol-gaming er ikke længere stationær. En af de helt store spillere på gaming-markedet, Microsoft, lancerer nu en spil-mode, der skal gøre det muligt at spille, ligegyldigt hvor man befinder sig. Tiltaget går under navnet Project Xcloud og giver abonnenter adgang til et stort kartotek af spil efter samme koncept, som vi kender fra Netflix.

Spil-ekspert Thomas Bense har afprøvet den første demo-udgave af Project Xcloud og er godt tilfreds med det foreløbige resultat. Microsofts plan er nu at teste og produktudvikle frem mod udgivelsesdatoen, som endnu er ikke er fastlagt.

- Hvornår det kommer på gaden, og hvad det kommer til at koste, det ved vi ikke endnu, men vi kan konstatere, at det fungerer, siger Thomas Bense.

Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix Spilnyheder - 10. jun. 2019 - kl. 06:34 Microsoft lancerer ny Xbox-spillekonsol i sommeren 2020

Microsoft er ikke de første, der eksperimenter med 'cloud-gaming', som konceptet kaldes. Tidligere har vi således set en service ved navn OnLive, der dog aldrig blev en succes på grund af et svagt spil-kartotek og for dårlig server-kapacitet.

Ifølge Thomas Bense, vil man se flere bud på Cloud-gaming i den kommende tid.

- Der er mange spillere, der er med i kampen om, hvem der skal spille kampen.

- Microsoft er en virkelig seriøs kandidat til at blive toppen af poppen, og så er der selvfølgelig Google Stadia og Playstation Now, og alle mulige andre, der forsøger at være med i det her, siger Thomas Bense.

Du kan se Thomas Benses anmeldelse af Project Xcloud i videofeltet over artiklen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Thomas Bense testede på E3-messen også det nye Fifa 20, der udkommer til september. Du kan se hans anmeldelse af spillet her:

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere