Pokémon fylder 20 år: Kan du stadig huske deres sjove navne?

I anledningen af Pokémon-seriens 20 års fødselsdag har Ekstra Bladet lavet en lille quiz - hvor mange kan du huske fra din barndom?

Drengen Ash og hans højtelskede Pikachu tog hele verden med storm - og gør det stadig (Foto: PR)
Drengen Ash og hans højtelskede Pikachu tog hele verden med storm - og gør det stadig (Foto: PR)

Hvis du var barn i 1990'erne, gik mega-dillen Pokémon nok ikke din næse forbi. Børn i alle aldre samlede og byttede spillekort og spillede Pokémon-spil på deres 'Gameboy', hvor det gjaldt om at fange nye væsner og kæmpe imod andre.

I dag fylder Pokémon 20 år og er fortsat en verdensomspændende succes, hvor mange nye produkter har ramt hylderne siden Gameboy-spillene og kortene.

Ifølge International Business Times solgte det første Pokémon spil for 30 milliarder dollars på verdensplan i løbet af de første ti år på markedet.

I slutningen af dette år skulle der udkomme endnu et nyt spil, nemlig 'Pokémon Sun' og 'Pokémon Moon'.

Derudover er mange fans vildeste drøm også snart ved at gå i opfyldelse, da det snart bliver muligt at fange Pokémons i 'den virkelige verden' - igennem smartphones med en ny app, 'Pokémon GO'.

I den første 'generation' af Pokémon var der i alt 151 monstre, men siden kom flere kort og spil til, og i dag er der hele 720 forskellige.

Men hvor godt kan du egentlig huske de sjove væsner fra din barndom? Med inspiration fra The Mirror har Ekstra Bladet lavet en lille quiz for at se, om du kan huske navnene på et udpluk af de første 151 figurer.

Og nej - Pikachu er ikke med... Tag testen her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

(Fotos: Pokemon.com)

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere