TV: Gamere amok over nyt spil-smugkig

Traileren til det nye Fallout 4 er gået viralt med over seks millioner visninger på et døgn, efter at det er kommet frem, at spillet måske kan købes i denne måned

Her er traileren, der har fået gamerne til at gå amok.

Gamere (folk, der spiller computerspil meget intensivt, red.) verden over er ved at miste besindelsen i ren forventningsglæde over lanceringen af det nye postapokalyptiske computerspil, Fallout 4.

Det startede tirsdag, da Bethesda Softworks, som står bag spillet, lagde en teaser på nettet med hashtagget '#PleaseStandBy'.

Onsdag lagde Bethesda så traileren til det nye spil på nettet, og et døgn senere står tælleren nu på over seks millioner visninger. Dertil skal lægges alle de visninger, der kommer fra andre kanaler end Bethesdas egen youtube-kanal.

Se også: 'Fallout': En (næsten) uendelig historie

Men hvorfor går folk så meget amok over denne trailer?

Først og fremmest er det fordi, at fans af serien har ventet i snart fem år på den fjerde udgave af Fallout-serien. Det er alt for lang tid for gamere. Derudover får vi et unikt indblik i, hvor det nye spil skal spilles. Den seneste udgave spilles som bekendt i Las Vegas og blev kaldt 'Fallout: New Vegas'.

Ifølge traileren ser det ud til, at Fallout 4 skal spilles i Boston. Blandt andet kan man se den legendariske Paul Revere-statue, som er kendt for at være et af Bostons særlige kendetegn.

De sociale medier skaber nye muligheder for hustlere og snydepelse. (Foto: Eurogamer.dk) Spilnyheder - 19. apr. 2013 - kl. 16:41 TV: Gamer snød folk for over 100.000 kr.

Spillet forgår både før og efter en atomkrig, og du skal som spiller forsøge at løse missioner eller gå på opdagelse i den store spilverden.

Ydermere har spilsitet IGN har annonceret, at Fallout 4 kan være tilgængeligt allerede efter den store elektronikmesse, E3, i Las Vegas den 16-18 juni, hvorfor gamerne er ved at eksplodere i spænding.

Du kan også hoppe med på hype-vognen. Se traileren i toppen af artiklen.

53 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere