Udelukket fra YouTube: Tæver og fodrer feminist til alligator

Den voldelige adfærd til trods ombestemte YouTube sig senere og bød brugeren velkommen tilbage. Det rejser nu spørgsmål om beslutningsprocesserne hos det sociale medie

Feministens forsøg på at påvirke spillerens synspunkt, falder ikke i god jord hos spilleren, der i stedet går til angreb. Vidoen er i skrivende stund blevet set 1,7 millioner gange. (Video: Youtube/Shirrako)

For groft sprogbrug, udstilling af prostituerede og drab på uskyldige.

Godt nok befinder vi os med de storsælgende spilserier som Grand Theft Auto og Red Dead Redemption i fiktive, animerede universer, men udviklerne fra Rockstar Games har alligevel skulle lægge ører til massiv kritik, hver gang de har sendt et nyt spil på gaden.

Nu er den så gal igen.

For lige siden det ellers flot anmeldte andet Red Dead Redemption-spil i rækken, der foregår i 1899, kom på gaden 26. oktober, har begejstrede spillere verden over kunnet gå på opdagelse i den nye, men stadigt western-inspirerede, åbne verden og - som noget nyt - interagere med (og behandle!) samtlige NPC'er (computestyrede spilfigurer, red.), som de lyster.

Ydmyger feminist
Heriblandt en erklæret feminist, der, som mange andre karakterer i spillet, har et synspunkt at dele med dig som spiller, når du møder hende på gaden.

Et harmløst scenarie, hvis ikke det var, fordi spilleren Shirrako havde valgt at svare igen ved at tæve løs på den sagesløse kvinde, binde hendes hænder på ryggen og dumpe hende som foder for snuden af en sulten alligator - og uploade det hele til YouTube.

De to klip - det første kan du se øverst, og det andet herunder - affødte nemlig så mange videoafspilninger og omtale i pressen, at det sociale medie i sidste ende så sig nødsagede til at lukke hele brugerens kanal, skriver teknologi-sitet The Verge.

Den bagbundne feminist bliver her efterladt til alligator-føde. Videoen er i skrivende stund blevet set mere end en million gange. ADVARSEL: Billederne kan virke stødende. (Video: Youtube/Shirrako)

Den officielle forklaring lød, at spilleren med sine handlinger i spillet forbryder sig på YouTubes retningslinjer for fællesskab, og at videotjenesten ikke tillader 'grafiske indhold, der synes at være placeret i en chokerende, respektløs måde' og ej heller 'tillader indhold, der er beregnet til at opildne til vold eller tilskynde til farlige aktiviteter'.

Det vel at mærke, selv om det i første omgang er Rockstar Games, der har gjort det muligt for dig, mig og altså Shirrako at handle således 'in-game'.

Velkommen tilbage
Paradokset skabte af samme årsag ifølge The Verge også hurtigt røre internt på YouTube, hvor flere gjorde opmærksomme på problemstillingen i at bortvise nogen for noget, et videospil tillader dig - særligt fordi vold i forvejen er en del af mange spil.

Dét og mange andre YouTuberes sympati-erklæringer har ganske nyligt fået kanalen til at ændre holdning og åbne Shirrakos kanal igen - dog tilføjet en aldersrestriktion på de omtalte videoer.

Direkte adspurgt af en journalist, hvad der bliver gjort internt hos YouTube for at sikre, at noget som ovennævnte ikke sker igen, tweetede YouTubes spilchef Ryan Wyatt:

'Nogen gange laver vi fejl, hvorfor vi tilbyder flere eskaleringsstier, moderatorerne kan benytte sig af, når hårde beslutninger skal tages, og skaberne (af indholdet, red.) ret til at appellere. Moderatorerne vil blive uddannede på baggrund af dette udkom, og hvordan det ikke sker igen'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En af de begejstrede anmeldere, danske Thomas Bense, giver sin top 3 over de fedeste ting i Red Dead Redemption 2.

Se hele hans anmeldelse her.
 

208 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere