Anmeldelse af Watch Dogs: Hacking for viderekomne

Ubisoft har skabt et medrivende spil, der næsten lever op til de tårnhøje forventninger

Se fascinerende promo-video på Watch Dogs

Watch Dogs
PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360, Xbox One og pc

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der er noget både dragende og skræmmende ved at vide alt om alle. Perspektiverne i det giver dog uanset kuldegysninger, for hvis alle ved alt om alle, hvornår tør man så være sig selv? De færreste er trods alt stereotyper og fuldstændigt regelrette i det samfund, som de er del af.

Ud over at den ekstra viden kan udnyttes til at optimere hverdagen for os alle sammen, så kan det også misbruges til at fjerne og undertrykke alle, der bevæger sig en anelse uden for politisk korrekte, for slet ikke at tale om at kriminelle kan bruge viden til at begå identitetstyveri, tømme bankkonti og miskreditere deres ofre.

Eller bare til at skabe rav i gaden, sådan som Ubisoft præsenterer det i den reklame for spillet, som kan ses i tv-klippet over artiklen.

Det er i de rammer, at Ubisoft har forsøgt at skabe et open world-actionspil, der allerede før lanceringen blev set som potentiel konkurrent til den meget succesfulde Grand Theft Auto-serie.

Den forløsning udebliver med Watch Dogs, men mindre kan også gøre det. Spillet er således både medrivende, visuelt flot og højaktuelt.

Selvtægtsmand
Spilleren tager rollen som Aiden Pearce. En hacker og tyv, der bliver til selvtægtsmand, da hans niece mister livet. Et tragisk dødsfald, som skyldes Pearces arbejde på skyggesiden, og han drives derfor både af skyld og hævnlyst. Uden at man dog helt kommer ind under huden på Aiden Pearce, hvilket måske kan virke mærkeligt, når spillet handler om, hvor meget man faktisk kan hacke sig frem til af information om alle andre.

Der er mere i plottet end som så, og det er selvsagt en fordel, hvis man skal fastholdes. Om man så synes at det holder vand hele vejen til mål er subjektivt, men der er i hvert fald incitament nok til blive hængende. Og ellers er der et hav af sidehistorier undervejs, der betyder, at man ikke nødvendigvis skal holde sig til den slagne vej gennem spillet.

Se også: TV: Watch Dogs i kapløb med virkeligheden

Sidemissionerne er varierede og dukker mere eller mindre tilfældigt op, hvilket passer fint ind i et open world-univers. På en fint balanceret måde skaber det variation i spillet, og ufordringer til både styring og taktik.

Er sidemissionerne ikke nok, så kan man også lade sig afspore af forskellige multiplayer-muligheder, og en aften kan pludselig være gået uden at man egentligt fik rykket ret meget i forhold til spillets hovedhistorie.

Hack eller bliv hacket
I multiplayer kan en anden spiller eksempelvis pludselig dukker op i dit singleplayerspil og hacke dig, hvorefter jagten går på den skyldige i menneskemængden. Hackeren, der kan sidder hvor som helst, vil på sin skærm styre en Aiden Pearce-figur, men på din skærm optræde som en person på lige fod med alle de andre Chicago-indbyggere. Rollen kan naturligvis byttes om, men uanset resulterer det i en tiltider intens omgang katten-efter-musen.

En anden del af multiplayer er holdbaseret, hvor to hold skal forsøge at få fingre i en fil. Her ud over gemmer sig også muligheden for at kører race mod andre.

Alt sammen med til at levere ekstra levetid til Watch Dogs.

Se også: Sikkerhedsekspert: Vi ved slet ikke alt, hvad der kan lade sig gøre

Grafisk har der været lagt op til store ting fra Ubisoft, og selvom der måske er blevet skruet lidt ned frem mod lanceringen, så er det dog et meget levende Chicago man bliver en del af, og tilføjelsen med at kunne hacke næsten alle indbyggerne giver en lidt mere personlig fornemmelse af omgivelserne end man er vant til i open world-spil. Man tvinges dog ikke til at reflektere ret meget over hvem man hacker, og det kan hurtigt blive noget, som man bare gør i forbifarten. Lidt som lommetyverierne i Assassins Creed: Black Flag, som Ubisoft også stod bag.

Uforløste Pearce
Ideen om at give indbyggerne liv ved hjælp af deres digitale redskaber - du kan også hacke dig ind i en telefonsamtale - bør dog uanset fremhæves for det løfter rammerne, hvilket er et essentielt krav, når nu teknologien, som nye spil afvikles på, også bliver bedre. Ubisoft skal roses for rent faktisk at prøve at skabe en verden, som man kan engagere sig i. Derfor er det så også brandærgerligt, at Aiden Pearce aldrig for alvor bliver en person, som man lever sig ind i. Det bliver lidt for overfladisk, og bliver mest af alt synligt, når man præsenteres for nogle af de mere karismatiske bifigurer i spillet.

Når nu man er i tvunget selskab med Aiden Pearce burde man føle, at man bliver et med ham eller at man udvikles sammen med ham.

Se også: PR-stunt udløste bombealarm: Ubisoft undskylder

Der har været skruet massivt op for forventningerne til Watch Dogs, hvilket gør det svære at overraske positivt frem for negativt. Det må konstateres, at det ikke er på alle parametrer, at Watch Dogs leverer varen.

Det uforløste potentiale i personen Aiden Pearce samt den upersonlige og snigende fornemmelse af ligegyldighed i forhold til at hacke Chicagos indbyggere trækker ned. Sidstnævnte fordi det jo rent faktisk er et af de centrale temaer, som spillet også forsøger at iscenesætte.

Det tipper lige præcist konklusionen fra seks til fem stjerner.

Watch Dogs blev testet på PlayStation 4

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen