Den STORE spilguide til Playstation Vita

Det er Playstation Vita-dag i dag! Læs anmeldelse af syv premierespil her og få svaret på, om du skal investere i Sonys nye håndholdte konsol

UNCHARTED: GOLDEN ABYSS Platform: Vita Spillere: 1 Alder: 16+ Skal du have ét spil til din nye Vita, så skal det være 'Uncharted: Golden Abyss'. Du får de velkendte elementer fra PS3-spillene: Imponerende grafik, nærmest filmværdig historiefortælling og masser af action, puzzles og mystik. Dertil kan du så lægge adskillige nye, som er tilpasset Vitaens muligheder. Eksempelvis skal du rense redskaber med den trykfølsomme plade på bagsiden, der skal tages billeder, og der skal padles i kano på den trykfølsomme skærm. Og mens mange af de øvrige lanceringsspil til Vita er opgraderede genudgivelser, har udvikleren, Bend Studio, valgt at komme op med en helt ny historie, som du i hvert fald skal bruge to returrejser med DSB imellem Jylland og København for at pløje dig igennem. Nok til mange timer Spillet er delt op i over 30 kapitler, som du efterfølgende kan spille enkeltvis, hvis du er rigtig jæger, der vil have alle indlagte skatte med hjem i sækken. I så fald kan du roligt købe et titurskort. Ud over de nye Vita-features skal det siges, at 'Golden Abyss' ikke er en revolutionerende nyskabelse for 'Uncharted'-serien og action/adventure-genren, men det er det så sandelig for håndholdt gaming. LÆS OGSÅ: Verdens bedste slutning

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

WIPEOUT 2048 Platform: Vita Spillere: 1 Alder: 7+ Den lynhurtige fremtidsracerserie tordner ind på Vitaen med luftbremsen sluppet og gashåndtaget i bund. Visuelt er menuerne indbydende, banerne er detaljerede, og konsollens power håndterer fint de lynhurtige fartøjer, når de buldrer igennem hårnålesvingene. Hvad den Vita-skærm kan trække, er på grænsen til det imponerende. Men det betyder også, at du skal være klar, når det grønne lys blinker løbene i gang. Det tager tid at mestre svingene –også længere tid, end det tager at jorde igennem singleplayerdelen. Men så kan du heldigvis hoppe videre til onlinedelen efterfølgende. Mange timers ræs mod målstregen venter forude. LÆS OGSÅ: Skyrim er 'Årets spil'

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

LITTLE DEVIANTS Platform: Vita Spillere: 1 Alder: 7+ Yngre brugere kan roligt kaste sig over de 'små afvigere', som kommer hele vejen rundt om Vitaens muligheder på en underholdende måde. Det gælder om at bekæmpe de onde botzer i et hav af minispil og derved indsamle dele til dit rumskib. Spillene er dejligt varierede, og du får blandt andet brug for at slå botzer ned bagfra og forvride landskabet med den trykfølsomme skærm på bagsiden og skyde botzer i din stue og følge en bestemt rute i frit fald med bevægelsessensorerne. LÆS OGSÅ: De bedste spil til din tablet

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

EVERYBODY'S GOLF Platform: Vita Spillere: 1 Alder: 3+ Et bundsolidt golfspil fyldt med charmerende figurer, grafik og musik. Til det kan du tilføje muligheden for at låse op for adskillige tilføjelser som køller, bolde, baner og tøj. Alt i alt et glimrende håndholdt spil, som er nemt at gå til og også udfordrer, da slagene ofte kan være mere komplekse, end den nuttede grafik signalerer. Desværre byder denne Vita-titel ikke på nævneværdige nyheder i forhold til tidligere spil i serien. På den anden side er det rart at slippe for desperate forsøg på at udnytte Vitaens muligheder, som et andet sportsspil, vi anmelder her i artiklen, gør – uden held. SE OGSÅ: TV: 999 gamere sætter verdensrekord

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

MODNATION RACERS: ROAD TRIP Platform: Vita Spillere: 1 Alder: 7+ Du kan bygge biler, baner og kørere og dele dem med andre. Du kan køre karrieredel, hurtigløb eller lokalt mod andre, der ejer spillet. Alligevel når spillet kun halvt i mål. Blandt andet på grund af en halvsløj styring, ekstremt lange loadtider og det herskende kaos, når der går 'Mario Kart' i den med boost, drift og våben i én stor pærevælling. Spillet vil så meget, og så mangler alligevel det vigtigste: Muligheden for at dyste online. LÆS OGSÅ: De 10 største spil i 2012 + joker

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

VIRTUA TENNIS 4: WORLD TOUR EDITION Platform: Vita Spillere: 1 Alder: 3+ Et udmærket tennisspil, som ikke har rykket sig synderligt med overgangen til Vita. Karrieredelen, hvor du skal serve dig til tops på ranglisten, er klart spillets stærkeste side, men også svageste. For det går lynhurtigt hen og bliver en alt for ensformig oplevelse at rejse rundt til verdens turneringer, samtidig med at du udfører velgørenhedsarbejde, skriver autografer og slapper af –alt sammen med et enkelt klik. Det er lige så kedeligt, som det lyder, og det dedikerede menupunkt til Vitaens funktioner er ikke andet end et patetisk forsøg på at kunne kalde sig et Vita-spil. LÆS OGSÅ: Nintendo med gigantunderskud og ny Wii

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

REALITY FIGHTERS Platform: Vita Spillere: 1 Alder: 12+ Det sjoveste ved 'Reality Fighters' er, at du har mulighed for at spille med dit eget ansigt sat på figurerne, at du med hjælp fra Augmented Reality kan spille med din stue, busstoppestedet eller kontoret som kamparena og så det lille twist, at det er legendariske Mr. Miyagi fra 'Karate Kid', som skal lede dig til sejr. Men det er få gimmicks, der ikke kan fjerne fokus fra, at der er tale om et middelmådigt kampsportsspil pakket ind i en sløj grafik, der langt fra står mål med Vitaens kunnen. LÆS OGSÅ: Nyt storspil på vej til Playstation

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

SKAL DU KØBE EN PLAYSTATION VITA? JA!

Bevares, 'Angry Birds' er da sjovt, hvis fem minutter skal slås ihjel i bussen. Men vil du virkelig gerne opleve, hvad håndholdte konsoller kan anno 2012, så skal du anskaffe dig en Playstation Vita, som sendes ud på det europæiske marked i dag.

Ekstra Bladet har de seneste uger ligget på langs for at teste syv af premieretitlerne til konsollen. Ikke alle er lige banebrydende, men sammenholdt med de yderligere 16 titler, der er til rådighed fra i dag, kan Vita allerede prale af at have et fremragende spilkatalog i ryggen.

LÆS OGSÅ:

Se også: 'Assassin's Creed 3' debuterer på Wii U

Fed styring
Den 5" store skærm imponerer med sin kunnen, maskinen er proppet med hurtig indmad, og styringen fungerer fantastisk –og det er lige meget, om vi snakker knapperne, de trykfølsomme overflader (ja, der er både for og bag) eller bevægelsessensorerne.

Du får en helstøbt håndholdt spiloplevelse til acceptable 2000 kroner for den mindste model med Wi-Fi. Den fås også til 2500 kr. med Wi-Fi og 3G. Og det kan ikke ødelægges af, at du – for overhovedet at komme i gang med at spille – skal investere i et alt for dyrt hukommelseskort (4GB: 200 kr. - 8GB: 300 kr. - 16GB: 450 kr.).

Nu er spørgsmålet så, om det er nok til at få forbrugerne til at punge ud med op mod 400 kroner for et spil, så spiludviklerne bevarer interessen i stedet for at jagte de hurtige penge på smartphones og tablets.

Sony har med Vita i hvert fald gjort sit til, at det skal lykkes.


Følg os på Facebook

0 kommentarer
Vis kommentarer