Mario & Sonic får årets første OL-medalje

Det umage par ender lige nøjagtig på medaljeskamlen ved minispillenes OL i London

Fejl 503

Første gang du kaster dig ud i Mario og Sonics udgave af De Olympiske Lege på 3DS’eren, er der både dømt overtrådt, tyvstart og dobbeltfejl. Langt hovedparten af disciplinerne er simpelthen fornærmende enkle og ekstremt korte, som eksempelvis ’Marathon’, hvor det kun gælder om at gribe en vandflaske’, ’100 meter brystsvømning’, hvor du skal puste ind i mikrofonen’ eller ’Badminton’, hvor du skal bedømme, om fjerbolden er inde eller ude.

Men når du så efterhånden for alvor får kastet dig over de i alt cirka 50 discipliner og accepterer, at der mere er tale om en samling minispil end et decideret sportsspil, så vokser det umage par og alle deres venner.

LÆS OGSÅ:

Se også: Verdens bedste slutning?


BMX: Brug A-knappen til at hoppe og glidepuden til at styre din BMX.

Går godt i spænd
Disciplinerne er nemlig meget varierede, de er korte og tempoet er højt – ligesom underholdningen. Og når du kan sammensætte en turnering af forskellige discipliner, hvor du inden for få minutter har prøvet spil, der udnytter henholdsvis knapper, glidepuden, den trykfølsomme skærm, bevægelsessensoren og gyrosensoren, så mærker du for alvor, hvor godt spillene går i spænd med hinanden.

De sammensatte turneringer kan du også prøve kræfter med i historiedelen, hvor Bowser og Dr. Eggman i et forsøg på at få Legene aflyst, indhyller London i en tyk tåge i arrigskab over ikke at være blevet inviteret.

LÆS OGSÅ:

Se også: Skyrim er 'Årets spil'


BADMINTON: Brug knapperne til at dømme fjerbolden inde eller ude.

LÆS OGSÅ:

Se også: Krydstogt til Helvede

Pløjet hurtigt igennem
Nu er det så op til Mario og Sonic at rede trådene ud. Det sker i to sideløbende historier, hvor du skal slå Bowser og Eggmans håndlangere for at få ødelagt tågemaskinerne, som er stillet op over hele London.

Selve historien vinder ingen guldmedalje og er pløjet igennem på en eftermiddag. Og heldigvis kan man springe over de alt for lange indlagte scener, der forklarer historien.

Men på trods af enkelte indlagte selvmål, ender ’Mario & Sonic at the London 2012 Olympic Games’ i sin helhed lige nøjagtig på medaljeskamlen.


Følg os på Facebook

1 af 5 
2 af 5 SPYDKAST: Brug din stylus til at tegne spydets retning.
3 af 5 FODBOLD: Brug glidepuden til at sigte og score.
4 af 5 LERDUESKYDNING: Brug gyrosensoren til at sigte og skyd med R-knappen.
5 af 5 
0 kommentarer
Vis kommentarer