Zelda: Legenden lever videre i 3D

6-stjernet underholdning: Zelda-klassikeren i 3D cementerer, at spillet hører til blandt verdens bedste

The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D Platform: Nintendo 3DS Spillere: 1 Alder: 12+

Lidt historie: Da 'Zelda: Ocarina of Time' første gang udkom i 1998, bildte jeg min daværende chef ind, at jeg skulle til lægen i København. Derved kunne jeg låne en firmavogn og komme ind og hente en kopi af spillet. Min løgn lykkedes, og da klokken senere samme dag stod på fyraften, skyndte jeg mig hjem og forlod ikke tv-skærmen i to dage.

Dette er ikke en anekdote, der har skaffet mig en masse damer, men den fortæller alligevel meget godt, hvor meget jeg så frem til 'Zeldas' debut på Nintendo 64-maskinen. Jeg var dog ikke alene, for hele gamer-verdenen havde i månedsvis savlet ved tanken om at få lov til at opleve den hæderkronede spil-serie i 3D.

Se trailer for Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D her:

Unikt eventyr
Nu er 13 år gået, og mange fra den nye generation af controller-tæskere har formentlig kun hørt om denne perle fra en svunden tid, hvor man stadig brugte ordet tv-spil. Heldigvis behøver jeg ikke fremstå som en 'alt var bedre, da jeg var ung'-type, fordi vi nu står med den opdaterede version til Nintendo 3DS. Og lad der ikke være tvivl: Det holder stadig 100 procent.

SE TV: Wiiiiihuuuuu for en Wii U - Nintendos nye konsol

I 'Ocarina…' indtager du rollen som Link, elver-drengen fra kongeriget Hyrule. Onde kræfter truer dog freden, og da landets prinsesse, Zelda, bliver kidnappet, bliver du draget ind i en historie om venskab, forræderi og heltemod, som er grundstenene i dette omfattende eventyr, hvis lige man skal lede længe efter.

Og så er de nypolerede omgivelser også en fryd for øjet. 3DS-version har fået et grafisk makeover, som rent visuelt løfter oplevelse til nye højder, samtidig med at den er tro over for originalen. Hele Hyrule har ved hjælp af maskinens 3D-evner fået en helt ny dybde, som betyder, at figurerne og omgivelserne emmer af liv.

Hjerneceller på prøve
Udstyret med sværd og skjold tager Link kampen op mod overmagten, og derfra skal han kæmpe sig gennem en række grotter, bosskampe og tidsaldre, hvor gådeløsning og en bred skare af fjender står mellem dig og progression.

SE TV: Årets vildeste afbrændere i FIFA

Især gåderne fortjener en ekstra omtale. Der er mange, og hjernecellerne bliver lige en tand mere grå i løbet af eventyret. Men belønningen ved at løse en opgave er næsten altid et nyt våben eller værktøj, som gør din videre færd mulig, hvilket får en til at glemme alle de trængsler, der gik forud.

Hypnotiserende
Styringen af Link er stadig strammere end Anni Fønsbys ansigt, og når du først mestrer det intuitive kampsystem, slagter du fjender, som var du blevet født til det. Og det får du brug for på din færd. For 'Ocarina…' er en episk fortælling, der let kan suge 30 timer ud af dit liv.

Ud over hovedhistorien er spillet nemlig pakket med små sidemissioner, og når man først er blevet hypnotiseret af 'Zelda'-magien, vil man have det hele med, inden virkeligheden kalder.

SETV: Den lilla dildo er løs i Steelport

'Zelda: Ocarina of Time' har i mange år været hyldet som et verdens bedste spil gennem tiderne. 3DS-versionen sætter blot tyk streg under denne påstand.

Styringen af Link er stadig strammere end Anni Fønsbys ansigt

1 af 4
2 af 4
3 af 4
4 af 4
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere