Japansk rollespil på menuen

Ni no Kuni: Wrath of the White Witch er et af de allerbedste spil, vores anmelder har haft fornøjelsen af at spille

Spildesigneren bag spillet mener selv, at computerspil er med til at ødelægge ungdommen.
Spildesigneren bag spillet mener selv, at computerspil er med til at ødelægge ungdommen.

Wrath of the White Witch Platform: PS3 Alder: 13+ Antal spillere: 1

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Ni no Kuni (japansk for 'Den anden verden') er en drøm, der er gået i opfyldelse.

Hayao Miyazakis verdensberømte Studio Ghibli har alle dage været at meget traditionelt animationsstudie, som fokuserede på analoge tegnefilm, der ofte skuer nostalgisk tilbage i tiden, snarere end fremad mod teknologiske vidundere.

Miyazaki selv har ofte udtrykt skepsis over for brug af computere til animation, og i et berømt interview sagde han endda, at han ikke ejede en computer, fax eller DVD-afspiller, at han næsten ikke så fjernsyn, og at han sendte fysiske breve i stedet for e-mail.

Og sidst, men ikke mindst, bryder han sig slet ikke om computerspil.

Men Ghibli er mere end Miyazaki, og på mirakuløs vis er der alligevel opstået et samarbejde mellem dem og det populære japanske spilstudie, Level-5, der har givet os Dark Cloud, Professor Layton, White Knight Chronicles og flere Dragon Quest-spil.

Resultatet hedder Ni no Kuni: Wrath of the White Witch, og det er fænomenalt.

Miyazaki mener måske, at computerspil er en af de ting, der ødelægger ungdommen nutildags, men Level-5 har i samarbejde med hans eget studie skabt noget, der er næsten lige så magisk som hans legendariske film.

Læs vores guide til billige grafikkort her

Ved første øjekast er man fristet til at kategorisere Ni no Kuni som Dragon Quest i nye klæder, og der er ganske vist også tale om et ganske traditionelt japansk RPG.

Men forskellene viser sig hurtigt. Oplevelsen føles meget som et klassisk Level-5-spil, men grafikkens pastelfarvede toner og det umiskendelige figurdesign skriger på alle måder Ghibli. Det er i 3D, men det ligner ofte en 2D-tegnefilm til forveksling.

Stilen understreges af traditionelle animerede sekvenser med alt det flair og alle de små personlige detaljer, som Ghibli er så berømt for.

Den fabelagtige ledsagende musik er komponeret af Joe Hisaishi, som har skabt tonerne til stort set alle Miyazakis film, og den er udført af Tokyo Philharmonic Orchestra, et af de bedste klassiske symfoniorkestre i verden. Resultatet er en ganske enestående homage til den klassiske japanske RPG-genre og animation.

Se også: Vanvittige spil fra Japan

Du spiller den unge knøs Oliver, der bor i byen Motorville. I starten af spillet kommer han ud for et overraskende dramatisk uheld for et spil med så uskyldigt et udseende.

Ude af sig selv af sorg græder han bagefter på sit værelse, og tårerne rammer hans yndlingsdukke. Til hans store forundring springer dukken til live og bliver til den lille spøjst udseende alf, Mr. Drippy.

Den lille magiske fyr fortæller ham, at der findes en anden verden, kaldet Ni no Kuni, hvor han kan rette op på det dårlige, der er sket, og at han er nødt til at blive troldmand for at gøre det.

Mr. Drippy skaffer ham en troldmandsbog og en tryllestav, så han kan komme i gang, og der går ikke længe, før de to er på farverige eventyr i det alternative univers.

Læs resten af artiklen her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere