Anmeldelse: Knack knækker

Det skulle have solgt PlayStation 4, men hverken spændingsniveau eller gameplay i 'Knack' lever op til forventningerne

Knack er en sympatisk skikkelse og godt tænkt, men man har ikke følelsen af at vokse med ham, selvom han fysisk gør det undervejs. (Foto: Sony Computer  Entertainment)
Knack er en sympatisk skikkelse og godt tænkt, men man har ikke følelsen af at vokse med ham, selvom han fysisk gør det undervejs. (Foto: Sony Computer Entertainment)

Knack
PlayStation 4

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Når man lancerer en eksklusiv spiltitel sammen med en ny generation af PlayStation, og har samme konsols chefdesigner, Mark Cerny, som bagmand, så kan man godt tillade sig at skrue forventningerne højt op. De bliver desværre ikke indfriet med 'Knack', der er Sonys bud på et moderne platformsspil til den nye PlayStation 4.

Godt nok har man skabt et spil, der grafisk fremviser noget af det potentiale, der gemmer sig i den nye konsol, og universet ligner noget, der kunne være lavet i samarbejde med Pixar, men det er så også lyspunktet. Hverken historien eller gameplay følger desværre op.

Hovedpersonen er Knack, der er en bemærkelsesværdig skikkelse skabt af relikvier, som man finder flere af undervejs og bruger til at hele eller vokse sig større. Relikvierne, der stammer fra en tabt civilisation, er omdrejningspunktet i en historie, der i første omgang handler om en kamp mellem mennesker og gobliner, men hurtigt viser sig at omhandle et mere omfattende plot.

Det kunne der måske i sig selv være kommet noget ganske fint ud af, og kombineret med en fin detaljegrad i specielt de filmiske sekvenser undervejs, så er ingredienserne til stede til et spil, der kan fange ikke mindst et lidt yngre publikum.

 

Desværre bliver det hele lidt for ensformigt, lidt for hurtigt. Frihed er der ikke meget af, og man kan kun bevæge sig i den retning, som udviklerne har tænkt sig. Det har andre platformspil løst bedre. Her opleves det desværre som lidt af en spændetrøje. Samtidig skrider historien ikke hurtigere frem end at man faktisk griber sig selv i at glæde sig mere til at få et kapitel overstået end more sig over udfordringerne undervejs.

Filmsekvenserne undervejs bygger ligeledes op til en fortælling, der ikke rigtigt bliver forløst, hvilket er ærgerligt, for der er tydeligvis lagt nogen ressourcer i at få netop de dele til at tage sig flot ud grafisk. Rammerne man løber rundt i i selve spildelen er til gengæld ikke noget, der umiddelbart signalerer ny generation af spilkonsol, og man ærgrer sig flere gange over, at det slet ikke er muligt at ændre kameravinkel eller kigge sig omkring.

 

Selve håndteringen undervejs skal have anerkendelse for at være meget ligetil. Det er som Cerny og hans folk har haft for øje, at det også skulle være til at gå til for en ny generation af gamere. Kampene mod forskellige typer af fjender kræver ikke et utal af kombinationer, men heldigvis lidt forskellig taktik. Selvom den valgte sværhedsgrad kan føje en ekstra dimension til spillet, så er det til at aflure, hvilken taktik, der virker bedst mod bestemte fjender. Noget, der kan forhindre, at de mere urutinerede brugere opgiver i frustration. Rykker man op i sværhedsgrad vil man til gengæld savne muligheden for alternative måder at gribe kampene an på.

Mest interessante 'nyhed' er muligheden for at få udskiftet særlige 'computerdele', der gemmer sig i skjulte skatte undervejs, med 'computerdele', som venner, der også spiller 'Knack', har fundet. Delene samles til gadgets, der kan give 'Knack' fordele undervejs. Ideen om at lade andres spiloplevelse påvirke ens egen er håndteret fint, fordi det ikke overkomplicerer spillet. Snarere tværtimod, for det føje lige en ekstra dimension til. Hvis man naturligvis har nogen at 'bytte' med ...

Muligheden for at finde de skjulte skatte undervejs betyder, at der også kan være grund til at spille 'Knack' igennem mere end én gang, og det samme gør muligheden for at hæve sværhedsgraden. Så er det bare om tålmodigheden er stor nok.

Bedst til et yngre publikum
På bundlinien står man med et spil, der lover mere end det kan holde, og derfor kan ende med at gå i glemmebogen ret hurtigt. Omvendt er det et spil, der kan virke som en glimrende indgang til konsolspillene for en ny - og måske yngre - gamer. Det er således en af de få eksklusiv-titler til PS4, der rent faktisk kan spilles af hele familien. Grafisk er det flot, og stemningen er ikke langt væk fra det, som man kender fra animationsfilm. Muligheden for at vælge sværhedsgrad betyder, at man også rammer både nye og rutinerede gamere, og så har man tilføjet et socialt element, der ligesom med grafikken, er med til at give en forsmag på, hvad den nye PS4 byder på.

Bedømt som en titel til de yngre gamere, så hiver det tre store stjerner hjem. Set i lyset af potentialet på PS4, og hører man til blandt de mere rutinerede gamere, så bør man dog nok overveje om ikke der er andre spiltitler, der gør sig bedre på ønskesedlen til jul.

Straks man får den nye controller - DualShock 4 - i hånden, så kan man mærke, at Sony har været i gang med at optimere på en succes. Og det er de sluppet ganske godt fra. (Foto: Jae C. Hong/AP) Vagthund Test af PS4: Evolution frem for revolution

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere