Spotify siger undskyld

Ny licensaftale sendte brugerne op i det røde felt - nu får de en undskyldning fra Spotify

Spotifys CEO, Daniel Ek, var for nylig nødt til at gå ud med en officiel undskyldning til brugerne. (Foto: PR)
Spotifys CEO, Daniel Ek, var for nylig nødt til at gå ud med en officiel undskyldning til brugerne. (Foto: PR)

Med den nyeste opdatering til Spotify-klienten fulgte også en ny brugeraftale. Aftalen giver Spotify langt større adgang til indholdet på din mobiltelefon. Blandt andet giver du dit samtykke til, at Spotify får adgang til 'kontakter, billeder og mediefiler.' Den vil også kende din placering og bruge din mikrofon.

Læs også: Metallica og The Ecstasy of Gold

Der gik ikke lang tid, før Twitter eksploderede med oprørte brugere. Blandt dem var skaberen af Minecraft, Markus 'Notch' Persson, som fortalte, at han opsagde sit Spotify-abonnement. Snart fik Spotify travlt med at forsøge at forklare, og dysse brugerne ned.

Android kræver tilladelser
Årsagen er, at på grund af den måde, som rettighederne i Android fungerer, har man været nødt til at bede om temmelig omfattende tilladelser for at kunne introducere nye funktioner. Det gælder bl.a. muligheden for at tilføje nye billeder som albumcover for lokale afspilningslister. Og mikrofonadgangen skyldes en kommende funktion til stemmestyring.

Læs også: Audiolab erstatter legendarisk forstærker

Men dét blev for meget for brugerne, og nu har Spotifys CEO, Daniel Ek, måttet gå ud med en offentlig undskyldning, hvor han forklarer, hvad rettighederne skal bruges til, og hvor han lover ikke at misbruge dem.

20 kommentarer
Vis kommentarer