Svært ved at komme op? Denne app gør det pinligt for dig

Er du typen, der trykker snooze 60 gange, inden du får kæmpet dig ud af nattens søvntæppe og op i lodret position, så kan app'en BetterMe hjælpe dig – på en ond, men effektiv måde

Er du også én af dem, der ikke kan stå op om morgenen, er her den virtuelle lussing, du har ventet på. (Foto: Flickr/Phil and Pam Gradwell)
Er du også én af dem, der ikke kan stå op om morgenen, er her den virtuelle lussing, du har ventet på. (Foto: Flickr/Phil and Pam Gradwell)

Er du én af dem, der gør alt for at undgå at stå op om morgenen? Èn af dem, der trykker snooze igen og igen, alt imens du overbeviser dig selv om, at et bad er unødvendigt, at morgenmad kun er for helsefreaks, at 'morgenhår' er den bedste frisure, og at tandbørstning sagtens kan foregå på cykelturen. Så kan app'en BetterMe hjælpe dig.

Men forbered dig på, at det potentielt bliver pinligt.

Se også: 6 top-mobiler til spotpris  

BetterMe bruger nemlig det onde redskab 'offentlig ydmygelse' til at få dig ud af fjerene.

Offentlig ydmygelse
Det gør den ved, at poste en besked om din dovenskab på din Facebook-væg, hvis du trykker snooze.

Se også: Verdens højeste elevator kan blive 20 km høj  

App'en kan også hjælpe dig, hvis du er dårlig til at passe din motionsplan, har tendens til at komme for sent til aftaler eller går for sent i seng. Har du f.eks. en aftale om at mødes med en veninde på hjørnet af Lars Larsens vej og Løkkes Allé, og får du ikke tjekket ind på adressen via din GPS til tiden, så får du også en virtuel lussing. Og alle dine bekendte kan dermed se, at du er virkelig dårlig til at holde aftaler.

App'en kan downloades til Android her og til iPhone her.

14 kommentarer
Vis kommentarer