Svøm med hajer i Google Street View

Google Street View er blevet opdateret med 40 nye fantastiske undervands-billedgallerier i anledning af 'Worlds Ocean Day' 8. juni

Det er næææsten som at være i havburet selv, når Google invitere dig på dykker-safari i Google Street View. (Foto:Flickr/Joi Ito)
Det er næææsten som at være i havburet selv, når Google invitere dig på dykker-safari i Google Street View. (Foto:Flickr/Joi Ito)

Nu kan du svømme med hvaler og hajer og tage på undervands opdagelse i The Great Barrier Reef.

Google har nemlig netop opdateret deres Street View service, der ellers beskæftiger sig med at kortlægge verden over havoverfladen.

De nye billeder stammer blandt andet fra det Det Sydlige Stillehav, Bali, Bahamas og flere andre eksotiske steder.

Når du trykker ind på billederne, kan du klikke dig 360 grader rundt og endda bevæge dig i bestemt retning, som du måske kender det fra gåturene i Google Street View.

Og de nye billeder blev ikke offentliggjort på en hvilken som helst dag. Det skete nemlig 8. juni, som er 'Worlds Ocean Day' – en dag, der stiller skarpt på forureningen og bevarelsen af den fascinerende verden under havets overfalde.

Google håber på, at billederne kan bidrage til, at vi hurtigere og lettere kan opdage forandringer i undervands miljøet verden over.

– Kortlægning af havet er nøglen til at bevare det. Hvert billede i Google Maps er en GPS-placeret digital registrering af disse undersøiske og kystnære miljøer, som kan bruges til at overvåge forandringer over tid, skrev Google på deres blog.

Kom helt tæt på
Flere af de fascinerende billeder går helt tæt på nogle af havets mest berømte skabninger. Et billede viser en enorm pukkelhval svømme nær Cookøerne, mens et andet viser en kæmpe hvidhajs kredsen om et hajbur af metal.

Et tredje billede tager os Bali, hvor vi kommer ualmindelig tæt på en velvoksen klumpfisk, der svømmer blandt korallerne.

I fremtiden kan vi forvente, at der kommer endnu flere undervands billeder fra Google. Og hvem ved, måske bliver livet under overfladen i de danske farvande også kortlagt inden for en overskuelig fremtid.

Indtil videre må du nøjes med at tage på dykkersafari i lidt mere uvante omgivelser, og det kan du gøre her

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere