Ta' selfies uden at løfte en finger

Du behøver ikke længere at holde din mobil i strakt arm eller hive den berømte og berygtede selfie-teleskopstang frem – med Podo slipper du nemlig helt for at bruge dine arme

Podo-kameraet kan klistres op på en hvilken som helst overflade – og så behøver du ikke at få ondt i armene, når du tager et selfie. (Pr-foto)
Podo-kameraet kan klistres op på en hvilken som helst overflade – og så behøver du ikke at få ondt i armene, når du tager et selfie. (Pr-foto)

Ordet selfie dukkede for alvor op i danskernes bevidsthed i 2013, og siden da er der sket et mindre revolution på området.

Til at begynde med var det tilstrækkeligt at lave trutmund mod mobilens kamera, mens du holdt det ud i strakt arm for at få det hele med.

Senere dukkede teleskopstangen op, men den har nok ikke rigtigt opnået den succes herhjemme, som de mange forskellige producenter havde håbet på.

Læs også: Ta' dit barns temperatur med din smartphone

Nu kommer så kameraet, der kan tage selfies – helt uden at du overhovedet bruger hænderne. Podo, hedder det trådløse kamera, og det fungerer ganske enkelt ved, at du klistrer det på en hvilken som helst overflade – og så skyder det automatisk et billede og sender det til din smartphone.

Det har en 8MP billedsensor, bluetooth, Li-Ion genopladeligt batteri, 4GB hukommelse, micro-USB-port og LED-lys, der indikerer, når linsen fanger objektet – og samtidig fungerer som en kraftfuld flash.

Læs også: Vitamin-indsprøjtning til din gamle iPhone

Ideen til Podo opstod allerede i 2013, og nu kan folkene bag endelig konstatere, at kameraet bliver en realitet. De har nemlig i et par måneder via crowdfunding-sitet kickstarter.com samlet penge ind til at gøre kameraet til virkelighed.

Indsamlingen er gået over al forventning, og Podo, der kommer i farverne blå og rød, fås fra august. Det anslås, at prisen kommer til ligge på ca. 600 kr. danske kroner.

Spørgsmålet er så bare, om en selfie så egentlig stadig er en selfie, eller om begrebet bør revurderes med tanke på de med de mange nye hjælpemidler, der dukker op.

Du kan se mere om Podo her.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere