10 tips: Tag magten tilbage fra din mobil

KÆMPE GUIDE: Det er dig og ikke dine apps, der skal styre dit liv

For dem, der har svært ved at styre begrænsningerne, kan det være en god idé at lade andre lave adgangskoden. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
For dem, der har svært ved at styre begrænsningerne, kan det være en god idé at lade andre lave adgangskoden. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Vi lever et meget mere praktisk liv i dag, hvor mobilen kan hjælpe os med at finde vej, jagte de bedste tilbud og holde kontakten til andre.

Men mobilen - eller snarere dem, der har udviklet de mange apps - kræver din opmærksomhed og giver ikke uden kamp slip på dig igen.

Det kan være, at du får nogle point eller en særlig status i et program, hvis du bruger det konstant. Mange apps holder også vores opmærksomhed med beskeder, og antallet af forstyrrelser kan hurtigt løbe op i løbet af en dag.

Heldigvis findes der en række af gode tricks til at tage magten tilbage fra din mobil. Vi har fundet 10 gode, der kan læses herunder i ‘dramatisk’ rækkefølge. Måske kan blot nogle få af dem forbedre dit digitale liv?

Se også: Her er årets fladskærme fra Samsung

Både iOS på nyere iPhones og Android-telefoner har gode værktøjer indbygget til at give dig et overblik over den tid, du bruger på enheden. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Både iOS på nyere iPhones og Android-telefoner har gode værktøjer indbygget til at give dig et overblik over den tid, du bruger på enheden. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
 
1. Skab et overblik

Hvor meget tid bruger du faktisk din mobil? Hvis du konstant jager fra opladning til opladning, er enten dit batteri dårligt, eller også tænder du lidt for ofte for skærmen.

iOS 12 og Android 9 har heldigvis begge særlige oversigter over dit tidsforbrug bygget direkte ind i styresytemet. Kig efter navne som 'Screen Time' og 'Digital Balance'. Så får du et hurtigt overblik over, hvordan og hvor meget du har brugt din mobil på det seneste. Det er lidt som hele tiden at have en opdateret liste over, hvad du har brugt kreditkortet på - lagt direkte på selve kreditkortet.

Ejer du en ældre mobil, kan du få en idé om, hvilke apps der har stjålet din opmærksomhed ved at se på oversigten over batteriforbruget i din telefon.

Se også: Ulovlig iPhone-lader trukket tilbage

Sluk advarslerne fra de mest irriterende apps. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
Sluk advarslerne fra de mest irriterende apps. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
 
2. Sluk for meddelelser

Nogle åbner for deres mobilskærm flere hundrede gange på et døgn. Derfor burde det ikke være nødvendigt at få individuelle advarsler om alt, der sker på telefonen, så ofte som mange får i dag.

Et godt råd er derfor at slukke for meddelelser fra alt, som ikke er tidskritisk. For mange er det for eksempel ikke nødvendigt at være ajour med deres email hele tiden. Alene opkald og din primære besked-app kan det være passende at høre lyde fra.

Se også: Google-telefon er et monster

Skjul ‘skrot-apps’ i en separat mappe, så du ikke behøves at blive fristet. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Skjul ‘skrot-apps’ i en separat mappe, så du ikke behøves at blive fristet. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
 
3. Skjul apps

Nogle af disse apps er så vanedannende, at det svarer til hele tiden at åbne sit køleskab, selvom man ikke er sulten.

Og hvor det kan være svært at skjule sit køleskab, kan du nemmere skjule apps, du ikke vil fristes af hele tiden.

På Android kan du fjerne programmerne helt fra forsiden af telefonen og gemme dem i appskuffen. På iPhone skal du i stedet lave en særlig mappe til ‘skrot’.

Er du derimod typen, der altid søger dine apps frem, vil det her trick desværre ikke hjælpe meget.

Se også: Afsløret før tid: Her er Samsungs nye topmodel

Ikke alle mobilapps bidrager til et balanceret eller produktivt liv. Og så kan det give mening helt at fjerne dem fra telefonen. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Ikke alle mobilapps bidrager til et balanceret eller produktivt liv. Og så kan det give mening helt at fjerne dem fra telefonen. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
 
4. Smid de værste syndere ud

Nogle apps er næsten umulige at få fred fra. Selv når du har slået beskeder fra, bliver de ved med at genere dig med opfordringer til at slå beskederne til igen.

I de tilfælde giver det mening at træffe den hårde beslutning og slette de værste af programmerne. Hvis du har et meget stort antal apps på din telefon, kan du nok også klare, at der er lidt færre og mere fred på din enhed.

Se også: Vanvittig pris på ny mobil

Hvis du slår sort/hvid til i displayet, bliver mobilen meget mindre fristende at bruge. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
Hvis du slår sort/hvid til i displayet, bliver mobilen meget mindre fristende at bruge. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
 
5. Sort-hvid-tilstand

Farver og lyde er en effektiv måde at trække brugere til med. Klassiske pinball-spil, pachinko i Japan og spilleautomater i Las Vegas bruger alle den metode. Og din mobiltelefon er lige så skrupelløs. Farverige skærme og animationer gør den mere fristende.

For nogle kan det derfor være en nem løsning at sætte mobilen i sort/hvid-tilstand for at gøre den mindre attraktiv. Du kan normalt finde indstillingen under menupunktet tilgængelighed eller i udvikler indstillinger på telefonen. Sidstnævnte kan dog være lidt mere krævende at indstille.

Se også: Denne bærbare er et skodkøb

Google Pixel 3 XL og Huawei Mate 20 Pro har omfattende værktøjer til at styre den tid, du bruger på din mobil. Galaxy Note 9 har det ikke, så her har vi downloadet Applikationstid-appen fra Google Play. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

6. Indstil begrænsninger

Du kan sætte tidsgrænser for enkelte programmer eller kategorier af apps på din mobil. Du gør det samme sted, som du tjekker dit tidsforbrug (punkt 1 af vores tips, red.).

På den måde vil appen i første omgang nægte at starte, hvis du har brugt den længere end den indstillede mængde tid for dagen. Men vær opmærksom på, at denne og lignende begrænsninger kan tilsidesættes. Du kan nemlig som regel insistere på at bruge programmet alligevel, når tidskvoten er brugt.

En genvej til at forhindre dig i det er at indstille begrænsningen, så der kræves en særlig kode at komme videre.

Se også: Her er den bedste iPad-konkurrent

Overvej at lade en anden være din ‘digitale værge’. Huawei Mate 20 Pro kan således beskytte tidsgrænser og andre begrænsninger med en pinkode. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Overvej at lade en anden være din ‘digitale værge’. Huawei Mate 20 Pro kan således beskytte tidsgrænser og andre begrænsninger med en pinkode. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
 
7. Få en digital værge

Hvis alle selvpålagte begrænsninger fejler, kan du få en anden til at være ansvarlig. Lad dem oprette forældrekontrol på din mobil, og bestemme hvilke apps du må bruge. Hvis din mobil tillader det, kan du også indstille tidskvoter på en måde, så du kan ikke tilsidesætte løsningen uden et kodeord, der styres af din 'digitale værge'.

Se også: Smarte ure, der ikke ligner smarte ure

En løsning kan være en mindre datapakke, så du surfer mindre på internettet. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
En løsning kan være en mindre datapakke, så du surfer mindre på internettet. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
 
8. Mindre datapakke

Bruger du din mobil så meget, at du har brug for et abonnement med mange data inkluderet?

Hvis ‘hensynsløs’ mobilbrug er et problem, kan et mindre abonnement på mobiltelefon få dig til at tænke lidt mere over, hvordan og hvor meget du bruger din telefon. Måske kan brugen af visse apps begrænses til wi-fi derhjemme, så de lukkes ned, når du er væk fra dit hjem?

Se også: Hold dig fra denne Huawei-mobil

Sæt grænser ved at aktivere den strengeste strømbesparelse, som din telefon tilbyder. Det er samtidig en bonus, at du får en bedre batterilevetid. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Sæt grænser ved at aktivere den strengeste strømbesparelse, som din telefon tilbyder. Det er samtidig en bonus, at du får en bedre batterilevetid. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
 
9. Ultra strømbesparelse

Trinnet, før du køber en telefon næsten uden funktioner, er at fjerne de fleste af de mindst vigtige funktioner fra den telefon, du har i dag.

Ultra strømbesparelse dukkede op som funktion for nogle år siden, og det betyder ofte, at telefonen skifter til sort/hvid på skærmen. Funktionen begrænser samtidig hardwarens ydeevne og lukker normalt for adgang til alle eller mange af de apps, du muligvis har installeret.

Du har stadig adgang til sms og tale. Og nogle gange et par apps mere. Men du kan ikke bruge mobilen, som du vil, så farvel Instagram, Twitter og Facebook.

Se også: Imponerer igen: Topkarakter til Nokia

En mere gammeldags telefon kan gøre det lettere at have en mobiltelefon uden at miste kontrollen. Men pas på de alt for dyre nostalgi telefoner som Nokia 3310 - der findes andre modeller til halv pris. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

10. Køb en 'dum’ telefon

Den mest dramatiske løsning er også den eneste effektive for nogle mobilbrugere. Nemlig at købe en ‘dum’ telefon, der kun kan det mest basale.

Men vær opmærksom på, at mange af de klassiske knaptelefoner kun understøtter 2G mobilnetværk, hvilket resulterer i ringere opkaldskvalitet og hos nogle teleselskaber slet ikke kan bruges.

Vær også opmærksom på, at der er store prisforskelle på disse telefoner. Du bør ikke give mere end nogle få hundrede kroner for sådan en telefon.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Tek.no

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen