24 timer med Sonos AirPlay 2: Begrænset praktisk

Teknologien virker, men låser mindst en af dine højttalere, hvis du vil afspille lyden på ældre enheder

Sonos One er en af højttalerne, der nu understøtter AirPlay 2. Pr-foto
Sonos One er en af højttalerne, der nu understøtter AirPlay 2. Pr-foto

AirPlay 2 på Sonos: Gratis opdatering af firmwaren på Sonos One, Playbase, Beam og 2. generation af Play 5.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

Du skal blot eje en enkelt AirPlay 2-højttaler fra Sonos, og du kan afspille lyd på alle dine Sonos-højttalere. Også dem der ikke understøtter teknologien.

Sådan lød løftet, da Sonos onsdag frigav den opdatering, der gør firmaets nyere højttalere til AirPlay 2-enheder.

Men som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, så er der altså nogle begrænsninger i, at Sonos har fravalgt at give for eksempel den billige Play 1-højttaler AirPlay 2, selv om den har chippen, der er nødvendig for at kunne bruge Apples lydsystem.

Du skal som nævnt eje eller købe mindst en af Sonos nyere højttalere: Sonos One, Playbase, Beam eller 2. generation af Play 5. Men selv med en af dem i huset låses den højttaler, som understøtter AirPlay 2, til lyden fra fx din iPhone, selv hvis din plan var at afspille via AirPlay 2 i et andet rum.

Se også: Opdateres i dag: Nu kan du bruge AirPlay 2 på din Sonos-højttaler

Låser højttaler til AirPlay 2-kilden
Under vores første 24 timer betød det i praksis, at lyd via AirPlay 2 låste for højttalerne i stuen, da det er det eneste sted i huset, hvor der står en ny Sonos-højttaler.

Så vil man for eksempel hente lyden fra en YouTube-video på en iPad i køkkenet, skal stuens højttaler nu låses til iPad'en, lige så længe man ser YouTube i køkkenet. Det begrænser i praksis nytteværdien af AirPlay 2. I hvert fald indtil man har smidt alle sine gamle Sonos-højttalere ud og købt nogle nye.

En anden udfordring er, at du både skal bruge Apples egen AirPlay 2-styring og Sonos' app for at få lyden hele vejen ud til køkkenet.  Du kan alene finde den AirPlay 2-understøttede højttaler direkte på fx din iPad.

Når du vil have lyden til andre Sonos-enheder, som ikke har AirPlay 2, skal du nemlig også ind i Sonos' app og gruppere højttalerne. Det er naturligvis mere bøvlet, end hvis alle højttalerne kunne kontrolleres i Apples AirPay-2 lydstyring.

Se også: Sådan vil kendt højttalerfirma svigte kunderne

Problemfri opdatering
Der er heldigvis flere ting at glæde sig over ved integreringen af AirPlay 2 hos Sonos. Alene det at muligheden nu findes er et stort fremskridt.

Under vores test løste det således problemet med et ældre fjernsyn, der indtil nu ikke har kunne kobles op på Sonos-systemet. Det kan det nu, fordi tv-signalerne altid sendes via et Apple TV 4K. Og her er der som bekendt indbygget AirPlay, så lyden fra fjernsynet nu kan sendes rundt i hele huset. Og det sker med perfekt sync mellem billede og lyd.

Sonos skal også have ros for, at opdateringen af de højttalere, der understøtter AirPlay 2, skete nemt og uden nogen form for problemer.

Se også: Sonos sender soundbar på skrump - og tilføjer vigtigt stik

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen