5G-telefoner ubrugelige i Danmark

RUNDSPØRGE: Se her hvor længe du skal vente, før der kommer liv i 5G-telefonerne, som i disse måneder vælter ind på det danske marked

Se her hvordan de britiske myndigheder reagerer på, at 5G - af konspiratorer - kobles sammen med corona. Video: Ritzau/Scanpix

Der spares ikke på løfterne om lynhurtige 5G-forbindelser, når nye og dyre mobiltelefoner som Galaxy S20-serien fra Samsung i disse måneder sendes ud på det danske marked.

Senest har OnePlus lanceret OnePlus 8 og 8 Pro, der begge understøtter det nye netværk.

Men selvom mobilproducenterne altså indbygger 5G-chips og 5G-antenner i deres nyeste modeller, er teknologien indtil videre stendød i Danmark. I stedet må ejerne af de nye telefoner bruge 4G og 3G.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Samsungs S20-serie understøtter 5G, men kan altså ikke bruges med teknologien i Danmark. Telefonerne kan dog bruges med 4G og 3G, indtil 5G-netværkene er opbygget. Foto: Jung Yeon-je/Ritzau Scanpix
Samsungs S20-serie understøtter 5G, men kan altså ikke bruges med teknologien i Danmark. Telefonerne kan dog bruges med 4G og 3G, indtil 5G-netværkene er opbygget. Foto: Jung Yeon-je/Ritzau Scanpix

Se også: Kontrollant om 5G: Ingen grund til panik

Vil sagsøge den danske stat

I Danmark kæmper en gruppe af organisationer mod de resultater, som kommer fra ICNIRP.

Via hjemmesiden landsindsamlingenmod5g.org forsøger de at samle penge og opbakning nok til, at de kan anlægge en 5G-sag mod staten.

Lang ventetid
2020 var ellers udråbt som året, hvor 5G skulle rulles ud i Danmark.

Og der sættes da også strøm til 5G-netværket i små og udvalgte dele af landet i år. Alligevel kommer du som almindelig mobilkunde til at vente et godt stykke tid, før der i selv de største danske byer er adgang til 5G.

Det afslører en rundspørge, som Ekstra Bladet netop har lavet blandt de fire store teleselskaber.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

I flere lande har udokumenterede og vilde påstande om 5G-netværker og sundhedsrisikoen ved teknologien ført til protester og i nogle tilfælde hærværk mod mobilantenner. Foto: Russell Boyce/Ritzau Scanpix
I flere lande har udokumenterede og vilde påstande om 5G-netværker og sundhedsrisikoen ved teknologien ført til protester og i nogle tilfælde hærværk mod mobilantenner. Foto: Russell Boyce/Ritzau Scanpix

Samfund - 6. apr. 2020 - kl. 23:32 Vild coronaløgn på nettet

Tidligst om et år
De fire teleselskaber har alle planer om 5G og er i gang med at teste teknologien.

Vi skal imidlertid langt ind i 2021 og sandsynligvis hen i 2022, før du kan bruge din nye 5G-mobil til andet end at prale med, at du er forud for din tid. Og det bliver i begyndelsen alene i udvalgte områder - typisk i de største byer.

Du skal heller ikke gøre dig store forhåbninger om, at du kan roame 5G i udlandet, når der igen kommer gang i turisme. Også her er 5G-netværk nemlig sjældne og ligger meget spredte.

Du kan herunder se, hvad de fire danske teleselskaber siger om deres 5G-status.

Se også: Sælger 5G-telefon til budgetpris

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Telenor: Udrulningsplan ikke klar

'Telenor tester i øjeblikket 5G-teknologien af i vores pilot, der ligger ved vores lokation i Aalborg,' lyder svaret fra Telenor.

'I vores pilot har vi set nogle positive resultater på både speedtest og opkald, som vi glæder os til at kunne tilbyde kunderne. Vi har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at kommentere på en konkret udrulningsplan.'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Telia: Landsdækkende i 2022

'Telia tester i øjeblikket 5G i 3,5 GHz-båndet, der er blandt de udpegede pionerbånd for 5G,' forklarer selskabet om sine 5G-planer.

'Vi forventer at påbegynde en gradvis og markedsbaseret udrulning af et åbent 5G-netværk ultimo 2020/primo 2021.'

'Det betyder, at vi 5G-teknologien i første omgang etableres i afgrænsede geografiske områder, hvor der er behov for og efterspørgsel på ekstra datakapacitet, hastighed og sikkerhed – eksempelvis på fabrikker, logistikcentre, erhvervsområder og offentlige institutioner.'

'De første private forbrugere vil derfor også kunne opleve 5G-dækning fra ultimo 2020/primo 2021 i udvalgte områder af Danmark.'

'Tidshorisonten for et fuldt udbygget, landsdækkende 5G-netværk lyder p.t. på ultimo 2021/primo 2022.'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Teleselskabet 3: Går i gang i år

Teleselskabet 3 har oprettet en 5G-hjemmeside, hvor kunderne kan finde mere information.

'Vi planlægger at gå i luften med kommercielt 5G på vores 700 MHz-frekvensbånd senere på året, hvor vi forventer, at vores kunder i nærheden vil kunne opleve en hastighed på op til 500 Mbit/s under optimale forhold,' skriver selskabet om sine planer uden dog at sætte en præcis dato på sin udrulning.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

TDC: Op til 1 Gbit/s

Også TDC går i gang med sin udrulning i år.

'Vores ambition er at kunne tilbyde 5G til alle danskere. Derfor er det også vigtigt for os, at vi kan dække det meste af Danmark, når vi lancerer de første 5G-abonnementer.'

'Vi regner med – i forlængelse af de nuværende udrulningsplaner for 5G - at kunne tilbyde 5G til vores kunder inden udgangen af 2020.'

'Når vores landsdækkende 5G-netværk er klar, vil man langt de fleste stede opleve højere kapacitet på 5G end på 4G, og nogle steder markant hurtigere hastigheder, hvor man under de rette omstændigheder kan nå downloadhastigheder på op til 1 Gbit/s. Hastigheden vil dog variere, alt efter hvor man befinder sig i landet.'

191 kommentarer
Vis kommentarer