Topkarakter til Apples nye 'billige' iPhone – Ekstra Bladet
Teknologi

Topkarakter til Apples nye 'billige' iPhone

ANMELDELSE: Kan Apple gentage succesen med en billigere iPhone? Spoiler! Ja, det kan de ...

 

iPhone Xr var den billigste i sidste års iPhone line-up fra Apple, og den blev en kæmpe succes, selv om det ikke var den telefon, der fik mest opmærksomhed.

På trods af de lidt ringere specifikationer var det den mest populær hos brugerne. I denne omgang er Apple så kommet med en ny version af den billigere telefon kaldet iPhone 11. Og den ligner meget den fra sidste år dog med et par forbedringer.

Der er blevet plads til et kamera mere, lidt større batteri og en uhyre kraftig indmad. Og uden at spoile for meget, kan jeg lige så godt sige, at iPhone 11 lever op til forventningerne.

Se også: Apples nye ur imponerer: Bedste nogensinde  

 

 

Mest søgte udgave lige nu:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Se også: Her er Huaweis sorte 'AirPods'  

Udseendet på iPhone 11 er mere eller mindre det samme som forgængeren iPhone Xr. På bagsiden kan man selvfølgelig se, at der er kommet et kamera mere, og det er 'rammet ind' i en mat firkant. Mange vil nok også synes, at det ser bedre ud end på iPhone 11 Pro, da der netop kun er to kameraer, som danner en lodret linje. Det er også blevet til et par nye farver, men ikke lige så flamboyante som Xr. De er i stedet mere afdæmpet pastel.

Set forfra er der absolut ingen forskel. Den kommer med samme skærmstørrelse, den lidt kiksede brede ramme om skærmen og notch til Face ID. Sidstnævnte er i øvrigt blevet hurtigere og bedre til skæve vinkler.

Ikke at det egentlig var et problem med hastigheden før. Det er stort set, som det plejer at være. Selv om jeg ikke er fan af udseendet på den notch, som Face ID kræver, så er det simpelthen en af de bedste måder at låse en telefon op på. Integrationen med Face ID i iOS 13 fungerer upåklageligt og giver en øget sikkerhed, som er til at føle på.

Til gengæld er der sket noget med materialerne. iPhone 11 er blevet en anelse mere modstandsdygtig over for vand og kan klare at ligge på to meters vand i 30 minutter. Glasset er også, ifølge Apple, blevet mere hårdført. Selv om udseendet ikke har fået opløftende ændringer, kan man altså godt glæde sig lidt over materialerne i stedet.

Denne anmeldelse er lavet i samarbejde med iNPUT

Prisen og kvaliteten af displayet er to af de vigtigste forskelle på de tre udgaver af iPhone 11. Foto: Carlo Allegri/Ritzau Scanpix
Prisen og kvaliteten af displayet er to af de vigtigste forskelle på de tre udgaver af iPhone 11. Foto: Carlo Allegri/Ritzau Scanpix
 

 

Apple fortalte ved lanceringen stolt om deres nye A13 Bionic processer, som sidder i dette års iPhone 11 serie. Og der er god grund til at være stolt. På papiret overgår den alt, hvad der ellers er på markedet, og det siger ikke så lidt. 

I virkeligheden føles den akkurat lige så hurtig som sidste år. Det har slet ikke kunne lade sig gøre at teste den ordentligt, fordi alle opgaver bare preller af på den, som var de ingenting. Så ja, den er vanvittig hurtig. Det bedste ved det hele er, at det aldrig er noget, man behøver at bekymre sig om - garanteret heller ikke om fire år.

Se også: Pas på inden du køber Googles højttaler  

 

Så ja, den er vanvittig hurtig.

 

Den endelige beslutning om at vælge enten iPhone 11 Pro eller ikke-Pro handler om skærmen. Prisen har selvfølgelig også en betydning, men den største forskel i hardwaren ligger i skærmen. At panelet er med LCD teknologi på iPhone 11 er i sig selv ikke et problem. Farverne er ganske flotte, og det meste indhold ser ud, som man forventer det.

Der, hvor kritikken gør en forskel, er på opløsningen. Man kan i visse tilfælde godt se, at der blot er tale om en skærm med HD-opløsning. Men stort set kun når den står på YouTube eller streaming af serier og film. Der ser det til gengæld lækkert ud på de to Pro-modeller.

Kommer man fra noget ældre end en iPhone X, og har man aldrig skænket opløsningen en tanke, vil skærmen på iPhone 11 derimod ikke skuffe.

Se også: Billig mobil har den bedste skærm  

iPhone 11 er en af de mest populære 'prisbillige' modeller fra Apple. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix
iPhone 11 er en af de mest populære 'prisbillige' modeller fra Apple. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix
 

 

Dyrere men fremragende alternativ:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Kameraerne på iPhone 11 har fået en masse positiv omtale, og den stopper ikke her. At have den ekstra optik med ultravidvinkel giver nogle fede muligheder. De selvsamme muligheder har jeg holdt af på diverse Android-telefoner i et stykke tid.

Selv om Apple har haltet noget bagefter, hvad det angår, skal de stadig have kredit, hvor det er fortjent. At skifte mellem de to kameraer går fuldstændig gnidningsfrit, og de er stort set ingen forskel på farverne og lyset mellem de to.

Det lyder måske banalt, men det er et kendt problem på Androi-telefoner, hvor de forskellige kameraer leverer fuldstændig forskellig kvalitet. Dog skal det siges, at billeder taget med ultravidvinkel på iPhone 11 er en smule uskarpe, når man kigger nøje efter.

Generelt er billederne taget med hovedkameraet dog fantastiske. Jeg har stort ikke taget et billede af dårlig kvalitet under min test af iPhone 11. Heller ikke når det er tæt på at være mørkt.

Se også: Ros til ny billig iPad ... men det her er dybt åndssvagt  

Kameraerne er fremragende på alle tre udgaver i iPhone 11-serien. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
Kameraerne er fremragende på alle tre udgaver i iPhone 11-serien. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
 

 

Apple har endelig - fristes man til at sige - lavet deres version af Night Mode, som hjælper med at tage billeder i mørke omgivelser.

Det foregår på den måde, at telefonen selv afgør, om det er mørkt nok til, at Night Mode kan aktiveres. Efterfølgende kan man så selv justere, hvor lang tid man vil eksponere hvert billede - altså hvor meget lys man vil have ind, eller om funktionen skal slås helt fra.

I god Apple stil har telefonen allerede valgt den mængde tid, som den mener, er den korrekte mængde. Og det er svært at være uenig. Den nye Night Mode på iPhone 11 leverer billeder, der rent faktisk ligner billeder taget i mørke, og det er deres teknologi, jeg bedst har kunnet lide indtil nu. Som en sidste kommentar til Night Mode skal det lige nævnes, at det ikke virker med ultravidvinkel kameraet.

At optage video på en iPhone fra sidste år var allerede en af de bedste måder at gøre det på. Det er kun blevet bedre med den nye iPhone 11. Og en af grundene er, at man nu også får mulighed for at filme med ultravidvinkel. Det er bare sjovere, når man har de flere muligheder. Generelt set er iPhone 11 en fornøjelse at optage video med, og lyden bliver som regel også rigtig god alt afhængig af, hvor og hvad man optager.

Se også: Denne telefon er fantastisk til spil  

Der er mange farvemuligheder, hvis du vælger iPhone 11. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
Der er mange farvemuligheder, hvis du vælger iPhone 11. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
 

 

Apple oplyser, at batterilevetiden på iPhone 11 er bedre med en times strøm ekstra i forhold til iPhone Xr. Hvordan det lige er målt og vejet, melder historien ikke noget om. Men jeg kan da rapportere, at batterilevetiden, ligesom på iPhone Xr, er glimrende.

Jeg er ikke bekymret for, at den løber tør i løbet af blot en dag. Faktisk kan jeg klare den helt til aftenen på andendagen, før det bliver kritisk. Så selve batterlevetiden er i orden. 

Til gengæld er opladningen fra den medfølgende lader ikke i orden. Vi nærmer os tre timer, før iPhone 11 er ladt helt op fra 0-100 procent. Hvis man vil have den 18W oplader, som følger med til 11 Pro og Pro Max, skal man slippe 249 kroner. Læg dertil at man skal betale 179 kroner for selve kablet til den lader, som nu er med USB-C til Lightning. Not cool, Apple! 

Hvis man har en oplader til iPad eller en Macbook, kan den bruges til at lade hurtigt op, men det er godt nok svært at acceptere. Så langsom opladning i 2019 er bare ikke tilstrækkeligt.

Se også: Huaweis nye ur: Slet ikke smart nok  

 

 Not cool, Apple!

 

Mest søgte udgave lige nu:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Der er bestemt et par ulemper ved iPhone 11 sammenlignet med Pro-modellerne, men prisen taget i betragtning, kan jeg godt gå på kompromis med dem.

Det, du mest skal overveje, er, efter min mening, om skærmen dækker dit behov. Alt det andet spiller bare på iPhone 11. Og hvis jeg skal finde en fordel ved den, udover prisen, så er det, at man rent faktisk kan få den i en 128 GB udgave til 500 kroner ekstra.

iPhone 11 Pro og 11 Pro Max springer begge 128 GB-versionerne over og går direkte til 256 GB. Det betyder, at priserne her passerer 10.000 kroner.

Valget af iPhone 11 frem for Pro bliver dermed lettere for dem, hvor prisen er afgørende.

 

iNPUT: Her er bedømmelsen

Design
Funktioner
Ydelse
Pris
Dommen: iPhone 11 er perfekt til dem, der vil have den gode iOS-oplevelse uden at betale alt for meget.
 

 

Denne anmeldelse indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests vi bringes eller bedømmelsen af produktet.

- redaktionen

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere