Åben krig om privatliv: Apple skærer benene af Facebook

Har netop lukket for Facebooks mulighed for at bruge interne apps på iPhone og iPad - det giver alvorlige problemer for tusindvis af ansatte

Mark Zuckerberg og Facebook drukner i selvskabte problemer. Nu har han fået et nyt med en  overvågnings-app, som Apple er blevet så rasende over, at firmaet nu helt har fjernet Facebooks mulighed for at teste og bruge interne apps. Foto: Tom Brenner/Ritzau Scanpix
Mark Zuckerberg og Facebook drukner i selvskabte problemer. Nu har han fået et nyt med en overvågnings-app, som Apple er blevet så rasende over, at firmaet nu helt har fjernet Facebooks mulighed for at teste og bruge interne apps. Foto: Tom Brenner/Ritzau Scanpix

SENESTE: Apple har nu genåbnet adgangen for Facebook - og Google

Facebook er landet i et digitalt hav af skoldhed konsekvens.

For efter Apple i denne uge opdagede, hvordan Facebook har misbrugt sin adgang til at teste apps internt, har Tim Cook og hans tropper truffet en ganske hård beslutning: Facebook, det er slut med at teste og bruge noget som helst internt.

Se også: Apple slår til igen: Blokerer Google for at bryde aftale

Bryder aftale igen
Forklaringen på den hårde tilgang til Mark Zuckerbergs butik er, at Facebook har brugt sin såkaldte udviklerlicens til at bygge et overvågningsprogram, som man blandt andet betalte helt unge brugere for at installere på deres enheder.

Programmet gjorde det muligt for Facebook at følge med i alt, som brugerne lavede på deres telefoner. Og selvom det altså skete med brugernes accept og mod en betaling på 20 dollars om måneden, så er programmet et klart brud på aftalen mellem Apple og Facebook, mener Tim Cook.

Problemerne for Facebook bliver kun værre af, at Apple også tidligere har afsløret firmaet i at overtræde de aftaler, man har om udviklerlicenser.

Teknologi - 15. nov. 2018 - kl. 10:43 Rasende Zuckerberg efter Apple-kritik: Hold op med at bruge iPhone

Privatlivskrig
Apple har i praksis afskåret Facebook fra at bruge nogle former for interne apps. Og det har skabt store problemer for tusindvis af ansatte, der ikke længere kan teste nye funktioner på firmaets Apple-apps eller bruge de interne apps, som deler informationer og får firmaet til at fungere.

For eksempel har Facebook en intern version af appen, som alle andre bruger til at komme på Facebook med. Den virker ikke længere. Derfor er de ansatte nødt til at hente den officielle Facebook-app ned, hvis de vil bruge mobilen til tjekke deres venner og beskeder.

Flere af de interne apps findes imidlertid ikke som officielle apps. Derfor virker en frokostapp og en app til transport slet ikke. Og Facebook har p.t. ikke noget alternativ til disse apps.

Sagen er dog blot det seneste 'skud' i den privatlivs-krig, som særligt Tim Cook har gjort sig til talsmand for.

Han har flere gange højlydt kritiseret Facebook og særligt Mark Zuckerberg for at drive en uetisk dataforretning. Han har samtidig opfordret politikerne i USA til at regulere firmaer som Facebook langt hårdere, end det sker i dag.

Teknologi - 5. jun. 2018 - kl. 19:18 Apple går til angreb på Facebook

Kan skade Facebook voldsomt
Og lige nu har Apple altså fat i den lange ende på Facebooks forretning, der i høj grad er afhængig af adgangen til at bygge og drive apps, der virker på iPhone, iPad og andre Apple-produkter.

Spørgsmålet er så, om Apple snart åbner Facebooks adgang igen. Eller om skridtet er permanent og dermed kan blive særdeles skadeligt for Facebook.

Ifølge en privat besked til de ansatte i Facebook forsøger firmaet nu at forhandle med Apple om en hurtig genåbning af den interne app-adgang.

Du kan læse mere om historien her.

Foto: MARTYN LANDI/Ritzau Scanpix
Foto: MARTYN LANDI/Ritzau Scanpix
 

Se også: Apple blokerer vigtig funktion i iPhone: Politiet er rasende

Analyse: Derfor er Apple så vred

Det er en blanding af holdninger og forretning, der nu får Apple til at affyre endnu et skud i krigen mod Facebook og senest Google.

Det er nemlig en god forretning for Apple at have de helt rigtige holdninger i spørgsmålet om brugernes privatliv. På den måde kan man vise brugerne af Apples produkter, at man gør noget ekstraordinært for at beskytte dem mod 'onde kræfter' som for eksempel Facebook.

At Apples ledelse og kultur samtidig er fokuseret på, at man alene lever af at sælge et fysisk produkt og ikke som Facebook af groft at udnytte brugernes data, er også en del af forklaringen.

Under it-messen CES i Las Vegas i år havde Apple således købt og bemalet siden af et helt hotel med det klare budskab om, at de data, du lægger på en iPhone, bliver på en iPhone.

I denne uge løb firmaet dog ind i problemer, da det viste sig, at det ikke helt holdt vand. Et kæmpe hul i sikkerheden bag chatprogrammet Facetime viste sig nemlig at give andre mulighed for at lytte med på fremmedes enheder, uden at de vidste det.

Fejlen er Apple nu i gang med at rette.

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere