Alvorlig fejl kan lamme din iPhone: Derfor skal du hente ny software i dag

Apple udsender fejlrettelser til iPhone og iPad, der kan blive lammet ved at modtage blot et enkelt 'forkert' tegn i en besked

Det er en god idé at opdatere sin iPhone eller iPad i dag, hvis den kører på iOS 11. Foto: Mark Lennihan/AP
Det er en god idé at opdatere sin iPhone eller iPad i dag, hvis den kører på iOS 11. Foto: Mark Lennihan/AP

For tredje gang på få måneder har Apple netop udsendt fejlrettelser til iOS 11, der styrer firmaets iPhones og iPads.

Opdateringen skal løse en alvorlig fejl, der kan lamme de mobile enheder, hvis de modtager en besked med et særligt tegn fra det indiske sprog Telugu.

Se også: Ny højttaler på vej: Apple opfører sig som en skildpadde


Herover kan du se, hvordan det indiske tegn kan få en iPhone til at crashe. Video: Twitter

Se også: Apple giver dig magten tilbage: Slut med at gøre din iPhone langsom

Modtager man tegnet på iMessage, Facebook Messenger, WhatsApp eller i mailprogrammer som Gmail og Outlook, vil det ramte program konstant gå ned, og enheden kan i værste fald lukke ned og være svær at få til at fungere ordentligt igen.

Det anbefales derfor, at man - selv om man ikke har været ramt af fejlen - opdaterer til nyeste udgave af iOS 11.

Rådet gælder ligeledes alle, der har en betaudgave af iOS, macOS, tvOS eller watchOS.

Se også: Anmeldelse: Trådløs hovedtelefon fra Jabra stræber efter det perfekte

Sådan opdaterer du din enhed

Uanset du bruger en iPhone, iPad eller iPod Touch, er vejen til en opdatering den samme.

Du skal på alle iOS-enheder gå via ’Indstillinger’ videre til punktet ’Generelt’ og herefter til ’Softwareopdatering’, hvor du kan se, om iOS 11.4.1 er klar til dig.

Husk, at enheden skal være opladt eller sat til en lader, og den skal være tilsluttet wi-fi.

173 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere