Amerikansk it-guru: Derfor skal du droppe Facebook i dag

Teknologien tager magten fra os, hvis vi ikke kontrollerer den bedre

- Vi har misforstået, hvad der skal til for at undgå, at teknologien bringer os til ’den mørke side’. Derfor har vi lavet alvorlige fejl, mener Jaron Lanier. Foto: Peter Steffen/Ritzau Scanpix
- Vi har misforstået, hvad der skal til for at undgå, at teknologien bringer os til ’den mørke side’. Derfor har vi lavet alvorlige fejl, mener Jaron Lanier. Foto: Peter Steffen/Ritzau Scanpix

Han har i næsten 40 år arbejdet som computerspecialist, solgt et firma til Google og får i dag sin løn for at være tværfaglig videnskabsmand for Microsoft.

Alligevel er 58-årige Jason Lanier dybt kritisk over for sin egen branche:

- Digital overvågning og algoritmer til målrettet at påvirke mennesker har aldrig været så effektiv før, lød det forleden fra Lanier, da han besøgte verdens største computermesse, CeBit i Tyskland.

- Det er pinligt, at den ellers idealistiske teknologiindustri, som jeg har dedikeret mit liv til, er blevet redskabet til at kunne gøre det her.

- Det har ført til et frygteligt resultat, mener han.


Du kan herover høre et interview med Jason Lanier, som han forleden gav til techmediet Recode.

Samfund - 26. jul. 2018 - kl. 16:45 Nu betaler Facebook prisen for alle skandalerne: Styrtbløder på børsen

Ondsindet netværk
I sin nye bog giver han 10 grunde til, hvorfor man omgående bør droppe sociale medier som Facebook.

Den vigtigste er, at netværkerne intet med ægte firmaer har at gøre. I stedet er de enorme påvirkningsmaskiner:

- Bruger du Facebook, Twitter eller Googles tjenester, bliver dine data samlet på en hemmelig server, der tilhører firmaerne.

- Du kan ikke se, hvordan dine data bliver behandlet, eller hvad opskriften til at overvåge og påvirke dig består af.

Og det giver helt unikke muligheder for, at firmaer men også andre kræfter mod betaling kan vende Facebook, Twitter og Google imod dig:

- Nogle af brugerne af det her system er helt legitime. De vil bare sælge dig et produkt. Men andre er ondsindede og udnytter systemet til at påvirke mennesker psykisk, så de for eksempel lader være med at stemme eller stemmer på den kandidat, som de ondsindede kræfter vil have valgt.

- Den eneste vej til en løsning er at skabe netværker, der er helt gennemsigtige, og hvor brugerne er i total kontrol.


Her er oplægget, som Jason Lanier forleden gav på CeBit. Video: YouTube

Se også: Derfor er Vestager på nakken af Google - igen

Ikke svært
Men Jason Lanier erkender, at det kan tage lang tid at få Facebook til at ændre kurs:

- Det er en falsk virksomhed, der sælger dig til andre. De lever af en dum forretningsmodel.

I stedet bør man som bruger tage stilling:

- Folk tror, at de holder op med at eksistere, hvis de ikke har en konto på Facebook og andre sociale netværk.

- Men den frygt er en total illusion. Hvis du prøver at droppe Facebook, finder du ud af, at det faktisk ikke er så svært.

- Lev derfor mindst seks måneder uden Facebook. Ellers bliver du aldrig fri, lyder Laniers råd.

- Hvis vi skal være frie og have et demokrati, er vi nødt til at bryde ud af det her dumme system.

Se også: Huawei MateBook X Pro: En skamløs Apple-kopi

161 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere