Anden gang er lykkens gang for dansk hovedtelefon

ANMELDELSE: Ny version af TOUCHit-hovedtelefonen retter markant fejl i konstruktionen

Modellen findes i tre farver. Pr-foto
Modellen findes i tre farver. Pr-foto

TOUCHit: Bluetooth on-ear-hovedtelefon med aktiv støjreducering, op til 22 timers afspilning, opladning via microUSB, vejer 231,5 gram, set til 1499 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er sjældent, at der er grund til at ærgre sig så meget efter en test. I hvert fald når ærgelsen i lige så høj grad gælder en producents mulighed for at sælge nogle flere gadgets.

Men det var ærligt talt noget øv, da vi i sidste måned var nødt til at kaste håndklædet i ringen og dømme den ellers til prisen rigtig gode hovedtelefon TOUCHit ude.

Trods flere forsøg på selv at rette fejlen og lade andre teste modellen måtte vi nemlig konstatere, at on-ear-hovedtelefonen ganske enkelt strammede for meget og gjorde ondt at bruge i længere tid.

Se også: Denne hovedtelefon kunne have været en vinder

Byggede ny version
Den erkendelse var rigtige kunder og den danske producent SACKit dog også nået frem til, da vores anmeldelse ramte nettet. Og derfor er modellen nu blevet relanceret i en version 2, hvor firmaet lover, at problemet er løst.

Efter et par ugers test kan vi kun give dem ret.

Samme testperson som tidligere har givet den opdaterede model en grundig tur gennem hverdagens brug på kontoret og under længere transport i tog mellem København og Jylland. Og dommen er klar: det strammer slet ikke på den ulidelige måde, som det gjorde før.

Se også: Dansk firma bag årets bedste trådløse mobillader

Alt er rigtigt på TOUCHit - særligt efter at den nye version ikke længere strammer, som den originale udgave gjorde. Pr-foto
Alt er rigtigt på TOUCHit - særligt efter at den nye version ikke længere strammer, som den originale udgave gjorde. Pr-foto

Se også: Denne hovedtelefon er to modeller på samme tid

Og den er stadig god
Samtidig har TOUCHit fortsat alle de positive kvaliteter, vi fremhævede i den første meget læste anmeldelse. Og som vi her gentager:

Den trådløse hovedtelefon ser godt ud, den er enkelt at betjene og har til prisen funktioner, du normalt betaler mindst 1000 kroner mere for.

Vores testperson har ikke tidligere haft en trådløs hovedtelefon, men klarede alligevel med hjælp fra den forståeligt manual selv at koble hovedtelefonen til sin mobiltelefon og kom i gang med at bruge den.

Lyden var rigtig god under hele testen, og oplevelsen blev kun bedre af, at TOUCHit har aktiv støjreducering, som er til stor nytte, når man som testpersonen ofte kører i tog på tværs af landet.

Den samlede pakke, som TOUCHit leverer, er også god. Der følger en pæn stofpose med, som kan bruges, når hovedtelefonerne skal ned i tasken. Der er ligeledes et lydkabel med i købet, hvis du mod forventning løber tør for strøm.

Sådan!

Se også: Den nye Mac mini er den bedste hidtil

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere