Apple anklages for nyt svinsk trick

Sagsøgt for at ødelægge brugernes originale ladere med en softwareopdatering

De amerikanske kunder mener, at Apple med vilje har ødelagt telefonernes evne til at bruge gamle, men originale opladere. Foto: Jonas Olufson
De amerikanske kunder mener, at Apple med vilje har ødelagt telefonernes evne til at bruge gamle, men originale opladere. Foto: Jonas Olufson

TIP OS: Har du også oplevet en original lader fra Apple, der pludselig ikke vil accepteres af din iPhone? Fortæl din historie i en mail til tech@eb.dk

En gruppe af vrede kunder har trukket Apple i retten i USA. De vil have erstatning, fordi techgiganten efter deres opfattelse med vilje har ødelagt deres mobiloplader.

Og vi taler ikke her om de uoriginale ladere, som Apple gør alt for at blokere elektronisk. Der er derimod tale om den originale lader, der følger med i kassen til en ny iPhone.

Se også: Opfordring til Apple-kunder: I skal kæmpe for jeres ret

Ødelagde gamle ladere
Ifølge søgsmålet har Apple med en softwareopdatering i slutningen af 2016 blokeret tusindvis af kunder i USA og andre lande fra at bruge laderen med ældre iPhones.

Mistanken er, at Apple rent teknisk har blokeret for laderne for ad den vej at tvinge kunderne til at købe en nyere telefon eller en ny lader.

Indtil videre har Apple ikke kommenteret sagen, men det er langt fra første gang, at firmaet er i problemer for at tvinge ødelæggende software ned på kundernes iPhones.

Se mere om den såkaldte fejl 53, hvor Apple forsøgte at hindre kunderne i at få deres enheder repareret hos andre end Apple. Videoreportage: Jakob Jørgensen

Se også: Dansk kunde vinder over Apple: Sådan får du gavn af sagen

Smadrede telefoner elektronisk
I et tilfælde forsøgte Apple således at smadre telefoner elektronisk, hvis de var blevet repareret andre steder end hos Apple og deres partnere.

Denne såkaldte fejl 53 fik dog så store konsekvenser for kunderne, at Apple blev forfulgt af både myndigheder og talrige advokater verden over. Derfor blev softwaren rettet, så kundernes telefoner igen virkede, ligesom Apple måtte betale en klækkelig erstatning.

I en anden meget omtalt sag gjorde firmaet i hemmelighed telefoner med dårlige batterier langsomme.

Det førte senere til en undskyldning og meget billigere udskiftninger af batterier i hele 2018, hvilket flere end 10 millioner benyttede sig af.

Teknologi - 19. jun. 2018 - kl. 19:27 Apple vildledte kunder groft: Nu koster det en millionbøde

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere