Apple anklaget i Australien: Sådan bliver iPhone-kunder narret

Australske myndigheder gik undercover og afslørede, hvordan Apple lyver om kundernes rettigheder

Ekstra Bladet afslørede med hjælp fra reparatør Morten Jensen i 2015, hvordan også danske iPhones blev gjort ubrugelige af Apples indbyggede fejl 53. Videoreportage: Jakob Jørgensen

TIP OS: Har du problemer med en reklamation hos Apple? Fortæl din historie i en mail til tech@eb.dk

Apple har vildledt australske kunder til at tro, at de ikke har ret til at klage, hvis deres telefon tidligere er blevet fikset af en uautoriseret reparatør.

Det mener de australske forbrugermyndigheder, der har trukket Apple i retten i en strid om den såkaldte fejl 53, skriver The Guardian i Australien.

Teknologi - 7. apr. 2017 - kl. 09:26 Apple sagsøgt: Ødelagde kunders iPhone med vilje

Besked til kunder: Køb en ny telefon
Fejlen, som også danske iPhone-kunder blev ramt af, er en softwarelås, som Apple lagde ind i iOS 8 og iOS 9. Hvis softwaren opdagede, at displayet var blevet skiftet og havde påvirket den indbyggede touch-ID-knap, låste fejl 53 omgående telefonen ned og gjorde den ubrugelig.

Og når kunderne efterfølgende bad om hjælp, var Apples svar: Køb en ny telefon. Samme besked har talrige danske kunder fået.

Agenter afslørede løgn
I Australien har myndighederne undersøgt firmaets metoder grundigt. Blandt andet er landets 13 Apple-forhandlere blevet ringet op af undercover-agenter, der fortalte, at en del af deres telefon var gået i stykker. Og at telefonen havde fået skiftet skærm i en uautoriseret butik.

I alle 13 tilfælde svarede forhandlerne, at Apple nægter at give service til denne type af kunder, hvilket både herhjemme og i Australien er i strid med købeloven. Med andre ord er det løgn, når firmaet siger, de ikke er forpligtet til at hjælpe.

Apple og andre firmaer må nemlig ikke rutinemæssigt afvise kunder, selv når de har fået lavet et uautoriseret indgreb i et produkt. I stedet skal hver sag undersøges individuelt. Og hvis fejlen intet har med indgrebet at gøre, skal den naturligvis afhjælpes, såfremt den falder ind under reklamationsretten.

Sådan oplever også danske kunder, at deres iPhone pludselig ikke virker på grund af den softwarefælde - kaldet fejl 53 - som Apple byggede ind i sin software. Foto: Jakob Jørgensen
Sådan oplever også danske kunder, at deres iPhone pludselig ikke virker på grund af den softwarefælde - kaldet fejl 53 - som Apple byggede ind i sin software. Foto: Jakob Jørgensen
 

Mobil - 6. feb. 2016 - kl. 14:02 Nu indrømmer Apple: Vi ødelægger din iPhone med vilje

Apple nægter sig skyldig
Vanen tro har Apple ikke ville udtale sig til medierne i sagen.

Men papirer fra retssagen viser, at Apple nægter sig skyldig. Blandt andet mener firmaet ikke, at de svar, som myndighederne fik, tæller som bevis på, at forbrugere er blevet afvist. Det er kun, hvis 'ægte' kunder henvender sig, at det er et bevis, mener Apple.

En besked på firmaets amerikanske hjemmeside, der netop fortalte, at kunder med fejl 53 ingen hjælp kan få, afviser Apple også er et bevis.

Selv om Apple i dag nægter sig skyldig, førte sagen dog så meget negativ omtale med sig, at Apple i dag har fjernet softwarelåsen og sikret, at ødelagte telefoner virker igen. Reaktionen kom kort efter, at blandt andet amerikanske forbrugere hyrede advokater for at lægge sag an mod Apple.

TIP OS: Har du problemer med en reklamation hos Apple? Fortæl din historie i en mail til tech@eb.dk

Se også: Forbrugerrådet om Apple: Helt urimeligt at de ødelægger din iPhone

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere