Apple bygger tog og bus ind i kort-app

Tech-giganten forbedrer deres kort-app markant med funktionen Offentlig Trafik i både Danmark, Norge og Sverige

Det er meget enkelt at få et overblik over den offentlige trafik i det område, man befinder sig i. Skærmdump
Det er meget enkelt at få et overblik over den offentlige trafik i det område, man befinder sig i. Skærmdump

Apple giver nu brugerne af deres kort-app en ekstra grund til ikke omgående at slette programmet og i stedet installere Google Maps eller et andet alternativ.

Appen følger automatisk med på for eksempel en iPhone, men har et ry for at være ringere end konkurrenterne.

Det forsøger Apple løbende at ændre på ved at forbedre appen. Og sådan en forbedring er netop lanceret i Danmark, Norge og Sverige.

Se også: Tjek listen: Så dårlig er antennen på din mobiltelefon

Du kan lægge favoritruter ind, så det er nemmere at finde dem igen. Skærmdump
Du kan lægge favoritruter ind, så det er nemmere at finde dem igen. Skærmdump

Se også: Dansk kunde vinder over Apple: Sådan får du gavn af sagen

Dækker 17 lande
Fra i dag ligger der nemlig ganske anvendelig og præcis data om offentlig trafik som tog, busser og metro i appen.

Helt som hos for eksempel Google er det muligt at planlægge sin rejse og løbende få informationer om, hvor man skal skifte. Og hvor der eventuelt er brug for, at man skal gå et stykke til næste transportmiddel.

Fordelen ved Apples system er samtidig, at det beskytter brugerne nidkært mod overvågning og dataindsamling, hvilket ellers normalt følger med, når man installerer en kortapp.

Du kan i øvrigt bruge både indtastninger og stemmetjenesten Siri til de nye funktioner.

Med dagens lancering findes funktionen kaldet Offentlig Transport i 17 lande.

Se også: Pas på: Sådan kan en iPhone misbruges til at aflytte dig

Når du først har aktiveret offentlig trafik som din foretrukne transportform, får du et meget detaljeret overblik som her ved Nørreport i København. Skærmdump
Når du først har aktiveret offentlig trafik som din foretrukne transportform, får du et meget detaljeret overblik som her ved Nørreport i København. Skærmdump

Se også: Fagforbund til kamp mod techgiganter - men køber annoncer hos Facebook

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere