Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Apple kalder den verdens bedste: Men ny iPhone er alt for dyr

Dyreste iPhone koster nu mere end 10.000 kroner og er ikke pengene værd, mener Ekstra Bladets techredaktør

Nysgerrig? Se præsentationen af de nye modeller her.

Er det grådighed, eller bare fordi Apple kan?

Vores bud er, at en kombination af begge tirsdag fik det amerikanske techfirma til at præsentere sin hidtil dyreste smartphone.

10.249 kroner koster telefonen kaldet iPhone X, der udtales iPhone 10. For de penge får du en næsten kantløs telefon uden fingeraftrykslæser, men med en meget interessant teknologi til ansigtsgenkendelse og 256 gigabytes hukommelse.

Kan du leve med 64 gigabyte data, som sikkert snart er for lidt, kan du ’nøjes’ med at slippe 8899 kroner.

Teknologi - 13. sep. 2017 - kl. 13:36 Efter Apples prischok: Så meget kan du spare på ny iPhone

Sådan ser iPhone X ud. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
Sådan ser iPhone X ud. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
 

Teknologi - 12. sep. 2017 - kl. 21:10 Apple bryder vild grænse: Nu koster iPhone 10.000 kroner

Alt for dyr
Det er naturligvis priser i et helt urimeligt højt luftlag. Men vi kan berolige Apple-fans, der nu overvejer et overtræk for at få råd, at de godt kan beholde kreditkortet i lommen.

iPhone X er på ingen måde så mange penge værd. Heller ikke selvom Apple naturligvis fremhæver telefonen som den bedste nogensinde.

Hverken trådløs opladning, et smart kamera eller den omtalte teknologi til ansigtsgenkendelse berettiger overprisen. Det gør den fremragende OLED-skærm heller ikke.

Læs alle specifikationerne for iPhone X her.

Teknologi - 12. sep. 2017 - kl. 22:13 Øv altså: Danmark blev snydt for Apples magiske ur

Her er det chefdesigneren Jonathan Ive (t.v.) og Apples øverste chef Tim Cook, der beundrer iPhone X. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
Her er det chefdesigneren Jonathan Ive (t.v.) og Apples øverste chef Tim Cook, der beundrer iPhone X. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
 

Køb billigt alternativ
Forklaringen på vores skepsis er, at adskillige andre mobilproducenter allerede i dag laver telefoner, der er helt på højde med iPhone X. Og til priser der er mellem 2000 og 5000 kroner lavere.

Samsungs Galaxy S8-serie er et godt sted at begynde. Her får du en telefon, der også ’mangler kanterne’, er lynhurtig og har den nyeste og bedste teknologi. Og du kan sagtens klare dig for endnu mindre med en OnePlus 5, Huaweis Honor 9 eller Nokia 8.

Alle er fremragende telefoner, som selv iPhone X ikke ligger markant foran i brugeroplevelse og nytteværdi.

Teknologi - 12. sep. 2017 - kl. 18:49 LIVE CHAT: Her er Apples nye iPhones

Opgraderer iPhone 7
Hvis du ikke kan give slip på din Apple-mani, så præsenterede Apple også stærkt opgraderede versioner af iPhone 7 og 7 Plus. Modellerne hedder nu iPhone 8 og 8 Plus.

De kan købes til mere menneskelige priser fra 6199 kroner. Selv den dyreste og største udgave af iPhone 8 Plus koster 8449 kroner.

Du kan læse alle specifikationerne for iPhone 8-serien her.

Apple arbejder med en ny trådløs standard kalder AirPower. Den kan lade både iPhone, Apple Watch og ladekassen til AirPods op - på samme tid. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
Apple arbejder med en ny trådløs standard kalder AirPower. Den kan lade både iPhone, Apple Watch og ladekassen til AirPods op - på samme tid. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
 

Teknologi - 12. sep. 2017 - kl. 16:51 Ny iPhone kan koste 10.000 kr.: Råb 'bullshit' når de siger det her

Svær at få fat i
27. oktober klokken præcis 09.01 sættes iPhone X til salg. Og hvis du er meget heldig, leveres den 3. november.

Det kan nemlig blive ganske svært at få fingrene i telefonen, som trods den vanvittige pris ventes at blive meget eftertragtet.

iPhone 8-modellerne sættes til salg allerede på fredag og sendes ud 22. september. Og her skulle der være en langt større chance for, at du faktisk får leveret en telefon inden for rimelig tid.

For mange danskere er mobiltelefonen en fast del af beklædningen. Over halvdelen køber en dyr iPhone, men du kan få lige så meget for det halve, hvis du kigger dig godt for på markedet. Modelfoto: Rasmus Flindt Pedersen Tech Købers marked: Billige mobiler er et superkøb

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen