Apple og Google hjælper kvindehadende diktatur

Kvinder styres og overvåges nidkært af deres mænd med en app, der er hentet mere end en million gange

Bare det at bruge sit pas kan for en kvinde i Saudi-Arabien blive fatalt, fordi der omgående gives besked til hendes mand eller anden familie. Foto: Sakchai Lalit/Ritzau Scanpix
Bare det at bruge sit pas kan for en kvinde i Saudi-Arabien blive fatalt, fordi der omgående gives besked til hendes mand eller anden familie. Foto: Sakchai Lalit/Ritzau Scanpix

SENESTE: Tim Cook fra Apple lover nu at undersøge sagen - det samme gør Google

De kalder det et kongedømme, men reelt er Saudi-Arabien et brutalt diktatur, der tilgodeser en lille, meget rig elite af mænd.

Resten af landet - herunder særligt kvinderne - overvåges og straffes hårdt, hvis de overtræder landets middelalderlige love.

Der er dog intet middelalderligt over de systemer, som bruges til overvågningen. Det gælder også en særlig app med navnet Absher. Den er ifølge nyhedsmedier INSIDER downloadet over en million gange fra både Google og Apples appbutikker.

De to amerikanske techgiganter stiller nemlig gerne deres forretning til rådighed for appen, som myndighederne i Saudi-Arabien har skruet sammen.

Se også: Avis: Saudisk kronprins truede med at bruge kugle på Khashoggi

Det lykkedes i sidste måned 18-årige Rahaf Mohammed al-Qunun at snyde overvågningssystemet og flygte til Thailand. Her frygtede hun dog en overgang for sit liv, da landet planlagde at sende hende tilbage til Saudi-Arabien. Foto: Ritzau Scanpix
Det lykkedes i sidste måned 18-årige Rahaf Mohammed al-Qunun at snyde overvågningssystemet og flygte til Thailand. Her frygtede hun dog en overgang for sit liv, da landet planlagde at sende hende tilbage til Saudi-Arabien. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Saudisk teenager på flugt: Nu er hun landet i Canada

Mændene bestemmer alt
Ideen med Absher er at løse alt fra banale problemer som at få betalt en parkeringsbøde. Til det, som appen nu kritiseres for, at styre hvor, hvordan og hvornår kvinderne må bevæge sig rundt i landet og endda rejse ud af det.

Modsat de fleste andre lande er kvinderne i Saudi-Arabien underlagt et formynderi, hvor de både som børn, søstre og senere som hustruer altid skal have en mandlig værge.

Med appen kan mændene give deres kvinder 'tilladelse' eller lukke ned for deres bevægelsesfrihed. Mændene får også sms-beskeder, når en kvinde forsøger at tjekke ind på et fly med sit pas.

Der kan også gå en besked til mændene, hvis kvinderne bevæger sig gennem andre store trafikknudepunkter i landet eller på andre måder er blevet fanget af det omfattende overvågningssystem i Saudi-Arabien.

Se også: Kræver Khashoggis drabsmænd stillet til ansvar

Her er Rahaf Mohammed al-Qunun endelig i sikkerhed i Canada, hvor hun har fået asyl. Foto: Carlos Osorio/Ritzau Scanpix
Her er Rahaf Mohammed al-Qunun endelig i sikkerhed i Canada, hvor hun har fået asyl. Foto: Carlos Osorio/Ritzau Scanpix

Rahaf Mohammed al-Qunun risikerer dødstraf, efter at have givet afkald på Islam. Foto: Twitter/Ritzau Scanpix Samfund - 9. jan. 2019 - kl. 19:45 18-årig frygter at blive dræbt af sin familie: Nu har hun fået afgørende hjælp

Digitalt fængsel
På den måde befinder kvinderne reelt i et digitalt fængsel. Og det hjælper Apple og Google diktaturet og de undertrykkende mænd med at fastholde, mener flere kritikere.

'Apple og Google har regler imod apps, der indeholder trusler og chikane,' siger Human Rights Watch i en udtalelse om sagen til INSIDER.

'Den slags apps hjælper med at bryde menneskerettighederne og diskriminerer kvinder.'

Også Amnesty International er stærkt kritisk over for, at Apple og Google på den måde understøtter diktaturet i Saudi-Arabien.

'Sms-beskederne til mændene er bare endnu et eksempel på, hvordan styret bruger teknologi til at undertrykke landets kvinder,' mener organisationen, der nu opfordrer de to techgiganter til handling.

Hverken Apple eller Google har ønsket at kommentere sagen.

Du kan læse hele temaet om sagen her.

SENESTE: Tim Cook fra Apple lover nu at undersøge sagen - det samme gør Google

Skærm

Hent flere
Hent flere