Apple retter fejl i tastatur

Erstatter stærkt kritiseret tastatur i ny udgave af MacBook Air, der også bliver hurtigere og får mere lagerplads

Det forbedrede tastatur er blandt nyhederne i den nye MacBook Air. Foto: Apple
Det forbedrede tastatur er blandt nyhederne i den nye MacBook Air. Foto: Apple

Apples politik for computertastaturer har de seneste år været tæt på pinlig - og nogle gange både besværlig og dyr for kunderne.

Først blev et velfungerede tastatur i firmaets bærbare computere nemlig udskiftet med et fladere, der bare viste sig at have en fatal fejl: Det kunne alt for nemt gå i stykker ved selv almindeligt brug.

I dag har Apple så for længst erkendt, at tastaturet skulle skiftes ud. Og det bliver det nu med en ny version af MacBook Air.

Dermed følger den billigste Mac i kølvandet på den markant dyrere MacBook Pro med 16 tommers display, der har fået det nye og klart forbedrede tastatur kaldet Magic Keyboard.

Foto: Apple
Foto: Apple
 


- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Se også: Ny iPad med svinedyrt tastatur

Det koster den
Ifølge Apple er MacBook Air version 2020 op til 80 procent hurtigere og har som standard mindst 256 gigabyte lagerplads.

Der er også indbygget Touch ID og en lovet batteritid, som giver en hel arbejdsdag i maskinen.

MacBook Air, der har en 13 tommers skærm, koster fra 8999 kroner, men ender på den forkerte side af 20.000 kroner, hvis man vælger de højeste specifikationer som for eksempel 16 gigabyte RAM og 2 terabyte intern lagerplads.

Der er i øvrigt lige nu op til to ugers ventetid på leveringen.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

9 kommentarer
Vis kommentarer