Apple trækker farlig computer tilbage

15-tommers udgave af MacBook Pro risikerer at overophede og bryde i brand

Det er en ældre udgave af MacBook Pro, der nu trækkes tilbage. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix
Det er en ældre udgave af MacBook Pro, der nu trækkes tilbage. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

Hvis du har købt en MacBook Pro, der er solgt mellem september 2015 og februar 2017, er der god grund til at få den tjekket.

Apple har netop tilbagetrukket modellen, der er solgt i denne periode, fordi batteriet i nogle af enhederne har vist sig at kunne overophede og i værste fald bryde i brand.

Dark mode er blot en af mange nyheder i iOS 13, der lanceres i en version til iPhone og en anden version til iPad senere i år. Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix Teknologi - 3. jun. 2019 - kl. 21:03 Fremtiden for din iPhone ser mørk ud

Skiftes gratis
Hvis din computer er ramt af fejlen, kan du gratis få batteriet udskiftet. Man kan tjekke, om ens computer er omfattet, ved at indtaste dens serienummer på hjemmesiden her.

Ifølge Apple er der tale om et begrænset antal computere, som udgør en fare. Og det problematiske batteri sidder alene i denne udgave af den 15 tommer store MacBook Pro, understreger firmaet.

Det tager i øvrigt op til tre uger at få sat et nyt batteri i.

Se også: Mobilt bæst gør det hele klarere

Sådan finder du serienummeret

Du kan finde serienummeret på en Mac på følgende måde:

- klik på æblemenuen øverst til venstre på skærmen

- vælg menuen 'Om denne Mac'

- tjek her om din model hedder 'MacBook Pro (Retina, 15", medio 2015)

- hvis den gør det, kan du finde serienummeret i samme menu lidt længere nede på skærmbilledet og tjekke computeren på Apples hjælpeside

Danske mobilkunder er fra i dag  blevet gidsler i Donald Trumps politiske kamp mod Kina og Huawei. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/Ritzau Scanpix Teknologi - 20. maj. 2019 - kl. 17:03 Tør du købe en Huawei-mobil lige nu? Jeg tør ikke!

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere