Nyt Windows afsløres til juni

Windows 8 får en større overhaling allerede i år, meddeler Microsoft på sin officielle blog – nyhederne vises til juni i San Francisco

Microsoft er på vej med en større overhaling af Windows. Afsløringen sker den 26. juni i San Francisco. (Foto: Microsoft)
Microsoft er på vej med en større overhaling af Windows. Afsløringen sker den 26. juni i San Francisco. (Foto: Microsoft)

Det er blot et halvt år siden, at Windows 8 blev lanceret, men den næste version af Microsofts operativsystem er allerede godt på vej. Teknologigigantens kommunikationschef, Frank X. Shaw, skriver på Microsofts blog, at vi har spændende ting i vente.

Manden fortæller, at Microsoft er i gang med en udvikling, hvor firmaet ikke bare leverer software, men i stedet kommer ud med en samlet pakke bestående af højelektronisk grej og de tilhørende internettjenester, der virker på tværs af alle dine gadgets.

LÆS OGSÅ:Bill Gates: Opfind et sexet kondom til mig

Microsoft sætter fuld skrue på den udvikling med en række planer, der internt i Microsoft kendes under kodenavnet ’Blue,’ og skal vi tro rygtesnakken på nettet, så betyder det endnu større integration og synkronisering af data og indhold mellem din pc, tablet og smartphone.

Frank X. Shaw mere end antyder, at offentligheden får lov til at stifte bekendtskab med det forbedrede Windows og tilhørende internettjenester til juni, hvor Microsoft afholder udviklerkonferencen BUILD i San Francisco. Her forventes Microsoft at frigive en offentlig betaversion af den næste udgave af Windows.

LÆS OGSÅ:Apple: Sælg iPhones eller bliv fyret

Ifølge Microsoft-bossen kan vi fremover forvente en intensiveret udvikling af Microsofts produkter, hvilket gerne skulle resultere i, at forbedringer og fejlrettelser kommer hurtigere ud til forbrugerne.

Kommunikationschefen bruger også blogindlægget til at blære sig lidt, og fortæller at Microsofts Windows Phone-platform i visse markeder stjæler markedsandele fra Apple og Blackberry.

BUILD-konferencen afholdes i San Francisco fra den 26.-28. juni

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere