Dagens tilbud: 1 forstærker = 1 million kroner

Pris i Danmark er en million kroner - men så får du også over 200 kilo forstærker med 2 x 899 watt

1 million kroner. Men så passer den også til el-nettet i Danmark. (PR-foto)
1 million kroner. Men så passer den også til el-nettet i Danmark. (PR-foto)

Et brag af en lyd - og så et hug til din pengepung.

Sådan er denne forstærker. Navnet er '3060', og det er den største og kraftigste stereoforstærker, som nogensinde er blevet produceret af firmaet Boulder. Og det siger ikke så lidt at være den største i et firma, der aldrig har været glade for svage sager, skriver magasinet Lyd og Billede.

Boulder nye forstærker 'yder' da også 2 x 899 watt. Og når det desuden er en Klasse A-forstærker, er det tæt på galskab fra en forstærker, som desuden vejer over 200 kg!

LÆS OGSÅ: Vi tester HTC One

Med tanke på, at Klasse A-forstærkere er meget lidt effektive, gerne ned til 25 procent, så betyder det, at den normalt skal trække godt over 3000 watt fra strømnettet.

Og det giver normalt masser af varmeudvikling, som forvandler forstærkeren til en stegeovn!

Dette har Boulder løst ved, at biasstrømmen aktivt overvåges og automatisk justeres for at øge effektiviteten og reducere tabt energi i form af varme.

3060 vil kun blive lavet i 240 volts version for at garantere, at forstærkeren leverer nøjagtig, hvad den lover.

GALAXY S4: Så meget ligner den forgængeren

Amerikanere, japanere og andre, som bor i områder med 100 og 120 volt, behøver derfor en heftig spændingsomformer, mens vi i Danmark kan glæde os over at kunne plugge forstærkeren direkte i stikkontakten.

Og prisen. Jo, 115.000 dollar koster den, eller næsten 700.000 kroner, FØR fragt, told og dansk moms er lagt til.

Tæt op mod en million færdig importeret, regner jeg med det bliver.

Flere IT-nyheder fra magasinet Lyd og Billede:

Se også: Hovedtelefoner: Og grimme er de ikke...



Se også: Pas på Apple: Samsung bygger et ur



Se også: Test: Her er den nye Android-konge



Se også: Test: Hjælp - mit fjernsyn er blevet gennemsigtigt



Se også: Første kig: Her er den nye HTC One

1 af 2 Man forstår godt, hvorfor forstærkeren vejer 200 kilo. (PR-foto)
2 af 2 1 million kroner. Men så passer den også til el-nettet i Danmark. (PR-foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere