Første kig: Her er den nye HTC One

HTC's flagskibs-smartphone er landet hos anmelderne - her er det første indtryk af telefonen

Telefonens 'pudedesign' gør, at den føles tyndere end sine faktiske 9,3 mm. (Foto: Lyd og Billede)
Telefonens 'pudedesign' gør, at den føles tyndere end sine faktiske 9,3 mm. (Foto: Lyd og Billede)

HTC One blev lanceret i slutningen af februar, og selv om den først kommer på hylderne i butikkerne i april måned, så har Lyd og Billede allerede fået vores testeksemplar.

Mens det er for tidligt at komme med nogen endelig vurdering af mobilen, tør vi allerede nu sige, at HTC har præsteret at skabe en telefon, som man nærmest ikke kan lade være med at røre ved!

HTC One er mere eller mindre fremstillet af ét stykke aluminium, som går ud i ét med den 4,7” store Gorilla Glass-skærm, og de få samlinger, som selvfølgelig må eksistere, er nærmest usynlige og mærkes ikke.

Bagtil har HTC One en let buet form – det såkaldte pudedesign – som både får telefonen til at føles ekstra lækker i hånden og samtidig gør, at den virker tyndere end de faktiske 9,3 millimeter.

Selv om den vejer 143 gram, føles den let – og alligevel langt mere robust end for eksempel Samsung Galaxy S III – hvilket selvfølgelig skyldes, at der er anvendt aluminium i stedet for plastic til konstruktionen.

FLERE BILLEDER: Sådan er HTC One

Den er også væsentlige mere behagelig at holde i hånden end tidens anden store, nye topmodel, Sony Xperia Z, som nok ser lækker ud med sit stilrene design i glas, men som kan virke kantet i lommen og er besværlig at holde i hånden i længere tid ad gangen.

Om HTC One kan måle sig med Xperia Z som smartphone, vil vi de næste par dage vise.

Den har noget at leve op til, for med seks stjerner ud af seks hos Lyd og Billede er Sonys nyeste mobilmonster i skrivende stund Android-kongen, men det kan hurtigt ændre sig, når vi har fået set nærmere på HTC One.

Flere IT-nyheder fra magasinet Lyd og Billede:

Se også: Ny app genkender dig på tøjet



Se også: Spionbilleder: Er det Samsungs nye Galaxy?



Se også: Pas på Spotify: Nu vil Dr Dre sælge musik



Se også: Apples stemme skal styre hos Ferrari



Se også: Fjollet: Her er læsebrillen til den dovne



Se også: Crazy: Her er verdens mindste mobil



Se også: Kæmpe blindtest: Lyder WiMP eller Spotify bedst?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere