Nu rykker vi over på ny Android

Brugere af Android er historisk langsomme til at opdatere til nyeste version af softwaren - blandt andet fordi, der er så mange producenter af telefoner

Android-telefoner slæber ofte rundt på ældre versioner af softwaren. Men noget tyder på, at der nu er ved at komme ny(ere) vaner blandt brugerne. (Foto: AP)
Android-telefoner slæber ofte rundt på ældre versioner af softwaren. Men noget tyder på, at der nu er ved at komme ny(ere) vaner blandt brugerne. (Foto: AP)

Hvad så gammelfar? Skal du opdateres?
Hvis du har en iPhone, så har du med ret stor sikkerhed opdateret til nyeste version af softwaren. Men hvis du har en Android, så er det langt fra sikkert.

Historisk har brugere af Android-operativsystemet nemlig være nogle sløve læs. Og først nu er andelen af brugere med den nyeste software større, end dem der halter rundt med gamle 'bits' i lommen, skriver Wired.com.

Måske er Android-brugere bare lidt gammeldags...

Og hvorfor så det? Jo, Apple har den fordel, at de sidder på produktionen af telefonerne, som bruger deres styresystem. Derfor har de også magten til at minde brugerne om, at nu skal de skifte. Eller direkte presse dem til det.

DOKUMENTATION: Sådan er alle Android-versionerne

Derimod ligger Android-styresystemet i så mange forskellige telefoner, at det ofte er op til den enkelte producent (og operatør) at rulle opdateringerne ud.

En sidste forklaring: Måske er Android-brugere bare lidt gammeldags (DET var en joke!).

LÆS OGSÅ:

Se også: Betal til Facebook - eller bliv usynlig

HTC-fiasko: Salget styrtdykker
Der bliver i den grad brug for al den succes, som den nyeste model fra HTC, HTC One, ser ud til at kunne give.

For helt nye tal fra mobilproducenten afslører, at salget generelt styrtdykker. Ifølge Techcrunch.com var februar den værste måned i flere år - salget faldt med hele 44 procent.

LÆS OGSÅ:

Se også: Så meget bliver du set på Facebook

Facebook: Du skal holdes i gang
Forud for torsdagens pressemøde hos Facebook, har avisen New York Times lavet en analyse af de nyheder, som forventes at blive præsenteret.

Overskriften for det hele er: Brugeren skal holdes i gang og beskæftiges (så hun ikke får lyst til at droppe Facebook). Læs hele artiklen her.

Om det er godt nyt for brugeren, at Facebook (igen) ændrer udseende, kan kun tiden vise. Men flere mindre forretningsdrivende frygter, at ændringerne kun har et formål: At presse flere penge ud af dem, hvis de vil være på Facebook.

LÆS OGSÅ:

Se også: 50 millioner konti hacket

IT-nyheder fra i aftes:

Nu ændrer Facebook sig
Først en undskyldning: Denne dag har TechNyt indeholdt mange nyheder om Facebook.

Men der er en god grund: Torsdag holder Facebook nemlig et stort pressemøde, hvor det sociale site præsenterer en række ændringer af designet.

Ifølge hjemmesiden Techcrunch.com kan du blandt andet forvente:

* Facebook ændrer markant på din tidslinje

* Billederne bliver større

* Du får mulighed for at have flere forskellige typer af newsfeeds. Fx. et feed med Instagram-fotos.

* Flere og nye måder at præsentere reklamer på

TechNyt følger naturligvis pressemødet og fortæller mere, når Facebook har lukket op for 'hele posen'.

- og hvis du slet ikke kan få nok - her, hvad vi de seneste dage har skrevet om Facebook:

Se også: Nu ændrer Facebook din tidslinje



Se også: Betal til Facebook - eller bliv usynlig



Se også: Så meget bliver du set på Facebook



Se også: Vi hader når Facebook er grisk

APPLE:

Se også: Apple: Sælg iPhones - eller bliv fyret

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere