iPhone er mest driftsikker

Samsung og andre producenter sakker helt bagud i stor brugerundersøgelse om mobiltelefoners driftsikkerhed og 'brugbarhed'

Sådan scorer de forskellige telefoner op imod hinanden. (PR-foto)
Sådan scorer de forskellige telefoner op imod hinanden. (PR-foto)

iPhone scorer guld
Apples iPhone er den mest driftsikre og brugbare telefon, man kan købe. Det påstår hjemmesiden FixAy, der har sammenlignet blandt andet iPhones og Samsungs Galaxy S3 ved at studere de mere end 700.000 anmeldelser af fejl, som brugerne af netop hjemmesiden FixAy har afleveret. Selv om Apples iPhones altså scorer højt i forhold til andre telefoner, så mener brugerne alligevel, at der er plads til forbedringer af blandt andet batteritiden og evnen til at koble op på WiFi-netværk. Læs hele rapporten her.

Lær et nyt ord: Firefox-mobil
den store mobilmesse i Barcelona lærer deltagerne et helt nyt ord i år: Firefox-mobil. Firmaet bag den populære browser vil nemlig flytte ind som operativsystem i særligt de billigste mobiltelefoner. Og den idé er blandt andre Sony med på, beretter Mobilsiden.dk. De nye telefoner ventes dog tidligst på markedet næste år.

IT-nyheder fra i morges:

Tablet og telefon for 1.700 kroner
Asus bygger allerede Googles Nexus 7-tablet - og inspireret af det arbejde lancerer netop Asus nu sin egen 7 tommers tablet kaldet FonePad. Forskellen i forhold til Nexus er både prisen - godt 1.700 kroner - og muligheden for at bruge FonePad som telefon, skriver magasinet Lyd og Billede. Du kan også læse mere om apparatet hos CNET.com.

Bruger 'big data' til at udvælge dit TV
Når videotjenesten Netflix i disse uger har stor succes med tv-serien 'House of Cards', så er det langt fra tilfældigheder, der ligger bag udvælgelsen af netop denne serie. Netflix og andre store producenter af online-indhold har nemlig ifølge New York Times adgang til meget detaljerede informationer om kunderne - blandt andet ved firmaet ALT om de mere end 30 millioner afspilninger på Netflix hver eneste dag: Hvor meget kunderne ser, hvordan de spoler i videoindholdet, og naturligvis hvad de ser. Alle de data bruges til at udvælge nyt indhold, som kan blive en succes, beretter avisens mediejournalist David Carr.

Samler penge til unik iPhone-lysmåler
Nettet har fået en hel ny funktion for opfindere af teknologisk isenkram. For i stedet for at bede en vrangvillig bank eller krævende investorer om penge, vælger flere nu metoden kaldet ' crowdfunding'. Man får simpelhen en masse mennesker til at smide ofte mindre beløb i sit projekt. Og netop sådan samler folkene bag en unik iPhone-lysmåler kaldet Luxi i disse uger penge sammen. Og det går godt - p.t. har den (for fotografer) interessante gadget samlet fem gange det planlagte beløb på 10.000 $ sammen fra et par tusinde bidragsydere.

APPLE:
Apple: Sælg iPhones - eller bliv fyret

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere