Vil give Apple TV kamp til stregen

Samsung lancerer medieboks til dit fjernsyn - og den kan tale sammen med mobiltelefoner og tablets fra en lang række af producenter

Firkantet og ikke særlig køn. Men det nye mediecenter fra Samsung har en stor fordel: Du kan tilslutte telefoner og andet udstyr med Android-styresystemet - uanset mærke. Tag den Apple! (PR-foto)
Firkantet og ikke særlig køn. Men det nye mediecenter fra Samsung har en stor fordel: Du kan tilslutte telefoner og andet udstyr med Android-styresystemet - uanset mærke. Tag den Apple! (PR-foto)

DIN MENING: Tror du på Samsungs medieboks? Skriv din kommentar under artiklen

Jeg erkender med det samme, at tv-boksen Apple TV er unik. I hvert fald så længe du køber indhold fra Apple eller bruger udstyr, der er produceret af Apple: iPhones, iPads, iPods o.s.v.

Du skal med andre ord bliver i 'Apples have' for at kunne plukke alle blomsterne. Men den filosofi forsøger koreanske Samsung nu at gøre op med.

den store mobilmesse i Barcelona lancerede firmaet i dag en avanceret harddisk, der også fungerer som en tv-boks.

Ideen med produktet - Samsung HomeSync - er, at du kan overføre og samle fx. billeder eller video fra din mobiltelefon og tablet. Og så dele dem med andre i familien eller vise indholdet på fjernsynet.

CNET: Et Apple-tv på Android-piller

Og det behøves ikke være en mobiltelefon fra Samsung. Boksen kan nemlig håndtere indhold, der kommer fra andre typer af Android-telefoner.

Det bliver samtidig nemt at tilslutte de enkelte enheder, hvis de har den såkaldt NFC-teknologi. Så skal man nemlig blot berøre HomeSync-boksen med fx. en mobiltelefon - og så er der forbindelse mellem de to enheder.

TEST:

Se også: Test: Sony har virkelig fundet sutten

Der er indbygget 1 TB-harddisk-plads i HomeSync. Og du kan også tilslutte fire IP-kameraer - fx. som tyverisikring i hjemmet - og få adgang til disse via Home Sync. Du kan trådløst tilslutte et Bluetooth-tastur til boksen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kæmpemobil - nu med otte tommer

Styresystemet i HomeSync er - naturligvis - Android. Prisen ventes at lande omkring 2.500 kroner. HomeSync sælges i Danmark fra slutningen af april.

Fakta fra Samsungs pressemeddelelse:

* Samsung HomeSync er udstyret med Gaia processor 1,7 GHz (Dual-Core)

* Hukommelse på 1GB DDR3 + 8GB eMMC + 1TB HDD

* Wi-Fi, LAN, Bluetooth v4.0, NFC, USB 3,0, micro-USB

* HDMI-udgang, der understøtter HDCP, S / PDIF.

DIN MENING: Tror du på Samsungs medieboks? Skriv din kommentar under artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere