Microsoft er en stor teknologigigant, der stadigvæk tjener styrtende med penge, men firmaets tidligere direktør og medgrundlægger, Bill Gates, er ikke helt tilfreds med Microsofts udvikling indenfor de sidste 10 år.
Det afslører han i overraskende ærligt og åbenmundet interview med den amerikanske tv-journalist Charlie Rose.
Spurgt om han tilfreds med, hvordan Microsofts nuværende direktør, Steve Ballmer, leder firmaet, lyder svaret: ’Han og jeg er to af de mest selvkritiske personer, du kan forestille dig, og der er sket mange fantastiske ting under Steves lederskab.’
- Men er det nok? Nej, han og jeg er slet ikke tilfredse med, at vi ikke gør nok for at skabe det næste store teknologiske gennembrud, siger Bill Gates.
Se også: Google vil åbne sine egne butikkerGik glip af revolutionen
Microsoft-grundlæggeren erkender, at der er mange områder, hvor Microsoft kunne gøre det bedre, ikke mindst når det gælder smartphones.
- Vi kom ikke i front og indtog en lederskabsrolle tidligt nok, lyder det fra Bill Gates.
’Men det er ikke fordi at vi missede revolutionen, men måden hvorpå vi håndterede situationen gjorde det umuligt for os at komme i front’
- Det var helt klart en fejl, siger Gates.
Se også: Sådan vil Facebook lokke gamerneOver de sidste par år er der i stigende grad blevet set kritisk på Steve Ballmers ledelse af Microsoft, og flere analytikere påpeger, at det absolut er nødvendigt, at Microsoft får succes indenfor tablets og smartphones med Windows 8 og Windows Phone 8.
Firmaets næste store lancering forventes at ske til juni, hvor Microsoft angiveligt vil afsløre den næste Xbox. Det sker på spilmessen E3 i Los Angeles, der løber af stablen fra den 11.-13. juni.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.