TDC er pressede på telefonen

TDC mærker konkurrenternes ånde i nakken, når det drejer sig om telefoni. Men tv er nu en sikker indtjening

Om det er LOC og Casper Christensens fortjeneste, at TDC's indtjening daler på telefoni og stiger på tv, er uvist. (Foto: TDC)
Om det er LOC og Casper Christensens fortjeneste, at TDC's indtjening daler på telefoni og stiger på tv, er uvist. (Foto: TDC)

Tiden med fastnettelefon og monopol er forbi, og TDC kan for alvor mærke konkurrence fra utallige mobiltelefonselskaber. Men koncernen formår trods alt at komme ud af 2012 med et overskud på små 3,6 milliarder kroner - en stigning på 28 procent siden 2011.

- Vi har et stærkt fundament og momentum til at imødegå fremtidige udfordringer, siger Carsten Dilling, der har været direktør i TDC siden juli sidste år.

Det er blandt andet via YouSee og YouBio, at TDC giver kunderne adgang til tv-skærmen. Oveni er man i gang med at grave fibernet ned til kunderne, så deres bredbånd kan arbejde endnu hurtigere.

Mens TDC taber erhvervskunder på grund af prispres i branchen, er der sket en bedring på mobilmarkedet for privatkunder.

Samlet røg omsætningen sidste år op på 26,1 milliarder kroner, hvilket er et lille fald på to procent i forhold til 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere