Militær udvikler krigs-app til Android

Sydkoreansk militær har udviklet ni Android-applikationer til slagmarken. Flere er på vej

Militæret i Sydkorea kan med de nyudviklede Android-apps blandt andet holde styr på tropperne via gps. På billedet er vi med på øvelse tidligere på året. (Foto: AP/Ahn Young-joon)
Militæret i Sydkorea kan med de nyudviklede Android-apps blandt andet holde styr på tropperne via gps. På billedet er vi med på øvelse tidligere på året. (Foto: AP/Ahn Young-joon)

Uden du sikkert vidste det, er din Samsung Galaxy-smartphone gået hen og er blevet et redskab til krigsførelse. I hvert fald har Samsungs landsmænd fra det sydkoreanske militær udviklet ni Android-applikationer, der kan bruges i slagmarken. Det skriver The Korea Times.

- Vi har fokus på at udnytte smartphones til militære operationer.

- Militære enheder og andre organisationer, som i fællesskab har vurderet egnetheden af de nyligt udviklede programmer, har konkluderet, at den mobile software vil være et aktiv for landets væbnede styrker, udtalte en ledende embedsmand ved forsvaret søndag.

Læs også:

Spilnyheder - 6. jul. 2012 - kl. 13:20 Nu drukner de grønne grise - gratis

Blandt de ni applikationer findes blandt andet 'Battlefield Augmented Reality System' (BARS), som viser kort og animeret terræn og skal gøre det lettere at planlægge strategier.

En anden app kan spore tropper og militære enheder via GPS, mens en tredje app gør det muligt for soldater at dele tekstbeskeder og dokumentfiler.

Applikationen Real Time Video Relay gør det muligt at tjekke situationen på slagmarken og dele informationen med kommandocentralen via mobilen.

En femte app indeholder informationer om fjendes uniformer og rang.

Læs også:

Se også: En god mobil-spiller på farten

- Hvis militæret bruger Galaxy S II som platform for de nyligt udviklede smartphone-applikationer, vil tropper være i stand til at bruge mobiltelefonen i mindst fem-seks år uden udskiftning.

- Vi er i øjeblikket ved at undersøge, om applikationerne både skal bruges på kommercielle mobilenheder såvel som på enheder udviklet specielt til militære formål, forklarer en talsmand.

Amerikanske styrker i Afghanistan har brugt militære apps siden 2011.

Læs også:

Se også: Ups! Her er årets største spilbommert


Følg os på Facebook

1 af 2 Et eksempel på 'Battlefield Augmented Reality System', som viser kort og animeret terræn og skal gøre det lettere at planlægge strategier.
2 af 2 Militæret i Sydkorea kan med de nyudviklede Android-apps blandt andet holde styr på tropperne via gps. På billedet er vi med på øvelse tidligere på året. (Foto: AP/Ahn Young-joon)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere