Virtuel popstjerne trækker stikket

Den japanske popstjerne Hatsune Miku spiller lige nu for udsolgte huse i hjemlandet. Hun er virtuel, men karrieren lakker mod enden

Hader du, når forsangeren i dit yndlingsbands stemme går i overgang, guitaristen misser en streng eller trommeslageren taber en stik? Så skulle du måske overveje at kaste din kærlighed Hatsune Miku.

Den kvindelige popstjerne tager lige nu Japan med storm med fire udsolgte koncerter i Tokyo foran tusindvis af mennesker. Men der går heller ikke aldrig ged i den, når Hatsune er på scenen.

Hun er nemlig virtuel. Genereret på en computer. Hendes stemme er lavet i et synthesizer-program, udviklet af Crypton Future Media, som gør det muligt for brugerne at komponere egen musik.

LÆS OGSÅ:

Se også: Gadget-kat får eget museum

Hatsune Miku synger sange komponeret af sine fans. På de største hits har mere end 20 af dem været inde over.

Og skal man tro fansene, så findes der ikke mange federe oplevelser end en koncert med et af Japans mest mærkelige popfænomener:

- Det var helt fantastisk. Det er som om, at mit hjerte stadig danser. Jeg tror ikke, jeg kan sove i aften, fortæller 21-årige Yuya Ofuji til nyhedsbureauet AP kort efter, hun er kommet ud fra en koncert.

Trækker stikket
Desværre overvejer folkene bag nu at trække stikket, og koncerterne i Tokyo kan meget vel blive Hatsune Mikus sidste.

- Vi har gjort alt for at være her i dag, fordi vi ikke regnede med at kunne opleve hende fremover, fortæller Daniel Noll, som er fløjet til Tokyo fra Australien for at opleve Hatsunes sidste toner.

LÆS OGSÅ:

I 'Yakuza 4' skal du behandle din hostess ordentligt - eventuelt ved at invitere hende på et slag pool. Spilnyheder - 24. feb. 2011 - kl. 15:25 Japanske skønheder indtager Danmark

Koncerterne bliver også sendt direkte i biografer i Japan, Shanghai, Hong Kong og Taiwan.

- Hun gav mennesker, som ikke havde en stemme en mulighed for at udtrykke deres følelser og tanker, lyder det Noll.

Det vides ikke, hvorfor Crypton Future Media har valgt at lukke ned for Hatsune.


Følg os på Facebook

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer