Tusindvis af falske Visa-mails i omløb

Mange danskere er faldet for falske mails, hvor svindlere i Nets' navn fisker efter visakort-oplysninger

Tusindvis af falske emails som denne stormer de danske indbokse. På engelsk, dansk eller Google-translate-dialekter af dansk prøver de at lokke Visakort-numre ud af danskerne. (Foto:  Screendump)
Tusindvis af falske emails som denne stormer de danske indbokse. På engelsk, dansk eller Google-translate-dialekter af dansk prøver de at lokke Visakort-numre ud af danskerne. (Foto: Screendump)

Måske har du én i din indboks lige nu: Falske emails, hvor svindlere prøver at lokke Visakort-oplysninger fra danskerne, er i den senere tid væltet ind over Danmark.

- Det er vores indtryk, at der er udsendt mange tusinde af de her phishing mails. Jeg har i hvert fald modtaget ugentlige henvendelser om nye varianter med forskellig tekst eller samme tekst med nye links, siger pressemanager Søren Winge fra Nets.

Se eksempler på de falske mails her

I de falske e-mails udgiver svindlerne sig for at være enten fra Nets eller 'Verified by Visa'. De opfordrer modtageren til at registrere sit kort ved at afgive følsomme oplysninger (kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR) via et link. Ellers vil kortet blive lukket.

- Mange af dem er lavet via Google-translate, men de seneste eksempler har faktisk været på et udmærket dansk, siger Søren Winge til ekstrabladet.dk.

LÆS:

Se også: Tre cybertrusler - og hvordan du undgår dem

Flere er faldet i
Hos Nets har man indtryk af, at folk generelt er blevet mere skeptiske over for phishing-mails. Alligevel har de set flere eksempler på danskere, som er faldet for svindelnummeret og har givet deres kontooplysninger til netsvindlerne.

- Vi har indtryk af, at de fleste efterfølgende bliver i tvivl og henvender sig. Men de, der laver phishing-mails, ved godt, at de skal skynde sig. Så vi har set eksempler på, at der er nået at ske misbrug af kortet. I de tilfælde har banken dog dækket tabet, siger Søren Winge.

LÆS:

Se også: Fup -mails lænser din konto

Svar aldrig på mailen
Selv om phishing-mails snart er blevet hverdagskost, er der altså stadig grund til at advare, mener Søren Winge.

- Man skal aldrig svare på de her mails, som beder om ens kortnummer eller andre personlige oplysninger. Hvis vi ville en kunde noget i den retning, så ville vi aldrig kontakte dem på den her måde og bede om at taste den her type oplysninger ind via et link, siger Søren Winge.

LÆS:

Se også: Sådan sikrer du dig mod NemID-hacking

For hver ny svindelmail, de bliver gjort opmærksomme på, prøver Nets så hurtigt som muligt at få lukket linket, som mailen prøver at lokke dig til at klikke på.

Mister man penge via denne form for svindel, så dækker banken tabet, så længe man ikke har opgivet sin personlige, firecifrede pinkode.

0 kommentarer
Vis kommentarer