Ups - vi var nede

En teknisk fejl har store dele af dagen bragt ekstrabladet.dk i knæ - vi er oppe igen, men har stadig bøvl hist og her, så bær over med os

Det har set sort ud på ekstrabladet.dk det meste af onsdagen.

En teknisk fejl i vores SAN-system (Ja, det var jeg også selv nødt til at google -red.) har givet masser af fejlmeddelelser på siden.

Systemet sørger normalt for, at vores computerservere kan få fat i filer på forskellige systemer, men den boks har altså været usædvanligt vrissen i dag. SAN står i øvrigt for Storage Area Network.

- Det var et af vores centrale delsystemer, som gik ned på en måde, som vi og vores leverandør ikke havde set før, siger it-direktør Per Palmkvist Knudsen.

Det er stadig lidt af en gåde, hvorfor systemet gik ned og ikke med det samme gav en alarm.

- Vi er oppe igen, men vil godt vide hvorfor det skete, siger Per Palmkvist Knudsen, der fortæller, at leverandørens europæiske supportcenter lige nu er på sagen.

Forsiden ligner sig selv igen, men der er stadig knas i nogle af vores interne systemer, der ikke er helt kampklare endnu. Så bær over med os i dag.

Heldigvis virker samtlige kaffemaskiner stadig.

Politiken.dk blev i øvrigt også lagt ned af husets syge SAN-boks.

0 kommentarer
Vis kommentarer