Tre cybertrusler - og hvordan du undgår dem

Man behøver ikke være et stort site som Youtube, Facebook eller Google for at blive forsøgt hacket. Helt almindelige mennesker oplever at blive hacket dagligt. En hacker med kriminelle hensigter skal ikke hacke særligt mange, før det kan betale sig

Du opdager det sjældent, mens det sker, at cyberkriminelle 'bryder ind' i din computer. Men det kan blive dyrt, når de aflurer koder og misbruger dine oplysninger. (Foto: Colourbox)
Du opdager det sjældent, mens det sker, at cyberkriminelle 'bryder ind' i din computer. Men det kan blive dyrt, når de aflurer koder og misbruger dine oplysninger. (Foto: Colourbox)

Helt almindelige internetbrugere er efterhånden et yndet mål for it-kriminelle. Mest udsatte er dem, der klikker på alt, de finder interessant, dem som shopper på eller frekventerer usikre sites, dem som downloader screensavers, software, toolbars og andet, der kan bære infektioner og spyware uden af at være beskyttet af anti-malware og anti-virus.

Se også: Prøv Windows 8 den 29. februar

Selvom de fleste færdes på nettet - nogle mere end andre - er der mange, der ikke kender begrebet 'malware'. Ordet er en sammentrækning af 'malicious software'. I dansk omtale også kaldet skadeligt software, og på sin vis i familie med virus. Der skal dog mere end et anti-virus program til at fjerne det fra din computer, så tjek om dit anti-virus har inkluderet anti-malware i pakken. Tænk også over, hvad dine børn laver på deres eller din computer.

De kan meget nemt komme til at klikke på noget, der indeholder skadeligt software. Det kan være alt fra et sjovt spil til links på Facebook.

Derfor eksisterer malware
Der er adskillige grunde til, at malware bliver lavet. Identitetstyveri er formentlig den mest udbredte grund til, at kriminelle fristes til at udvikle malware. Det foregår ofte ved phishing, tastetryks-kopiering og data-snatching, som kopierer dine filer og sender dem til en anden computer.

Se også: Gemmer din pc på beskidte hemmeligheder?

Med andre ord kan de kriminelle opsnappe alt fra fødselsdage, kodeord, bankinfo og personnumre. Informationerne kan de herefter bruge til at åbne dine bank konti, få fat i dine penge og ja, endda tage lån i dit navn.

Datakorruption er en anden grund til, at du kan få malware ind på din computer. Skadeligt software, der bliver udsendt med det formål at ødelægge data på en computer, kan komme fra alle hjørner af internettet. Oftest kommer de som en vedhæftet fil i en email i form af en virus. klikker du på den, kan den sprede sig til din computer og ødelægge dele af din harddisk eller kopiere sig selv så meget, at den smadre din computer fuldstændigt.

Se også: Nordea-spam vil lokke penge fra dig

Her er de tre mest almindelige måder, du kan blive snydt:
1. Phishing er spammails med lovende tilbud, der kan være svære at modstå. Det kan være rabatkort til iTunes eller gratis kredit til online poker. Formålet med den slags mails er at få modtageren til at udfylde formularer med sine personlige data for at få glæde af de uimodståelige tilbud. Ofte indeholder spammails links, der fører til phishing-sites, der er designet til at ligne et site med sign up, men som i stedet sender dine oplysninger til en cyberkriminel. Han eller hun kan derefter udnytte de personlige oplysninger, du indtaster. Sådan en mail kan sendes til tusindvis, men hvis bare en brøkdel hopper på den, er det en god forretning.

2. Spyware og Keylogging. Også kaldet tastetryk logging. Cyberkriminelle bruger også spyware. Ved et enkelt klik kan det blive installeret på din computer, uden du opdager det. Det samme gælder keylogging, som sporer dine tastetryk på keyboardet og derved får adgang til dit kodeord og brugernavne. Dette 'indbrud' kan du undgå ved blandt andet at have en Password Manager installeret.

Se også: Hackere hævner sig på FBI

3. Trojanske heste er noget af det mest almindelige skadelige software. Trojanske heste kan for eksempel være forklædt som et anti-virus program, og når du klikker på det, får du infektion i stedet for at fjerne den. Skadelig software som malware og spyware opsnapper ikke alene dine personlige oplysninger, men kan også ødelægge din computer totalt.

Sådan undgår du skadelig software

  • Installer sikkerhedspakke som anti-virus og anti-malware og scan ofte. Du vil blive overrasket over, hvad der kan ryge i filteret.
  • Slet mails der indeholder tilbud fra casinoer eller andre tilbud, der virker for gode til at være sande. Forhåbentlig har dit spamfilter fanget dem allerede
  • Sørg for at din firewall er aktiv
  • Klik ikke på alle mulige links og shop ikke på sider, der ikke er e-mærket eller har HTTPS i adressen når du skal betale. Hvis der kun står HTTP, når du skal betale, er det et dårligt tegn, da HTTPS betyder at siden er sikker, fordi den er krypteret med SSL (Secure Sockets Layer).
  • Brug sund fornuft og stol ikke blindt på, at alle har gode intentioner

Få flere tips og tricks om sikkerheden på din computer her

0 kommentarer
Vis kommentarer