10 FB-opdateringer direkte til spjældet

Hvis du vil undgå at rykke direkte i fængsel, så gå langt udenom disse danske eksempler på forkert opførsel på Facebook

Det kan koste dyrt at true andre mennesker - også selv om det foregår på Facebook. (Rubrikker fundet på eb.dk, fyens.dk, dr.dk, tv2.dk, pol.dk, mja.dk og sn.dk)
Det kan koste dyrt at true andre mennesker - også selv om det foregår på Facebook. (Rubrikker fundet på eb.dk, fyens.dk, dr.dk, tv2.dk, pol.dk, mja.dk og sn.dk)

Indrømmet, det kan til tider være svært at finde rundt i, hvad man kan tillade sig på Facebook. Men selv om mange opfatter det sociale netværk som et lukket forum, så er sagen klar, når det kommer til trusler og andre ulovligheder: Den går ikke.

- Mange kommunikerer på Facebook, som de ville gøre mundtligt til en nær ven. Der kan hurtigt ryge en finke af panden, og det vil normalt ikke være et problem, hvis det sker mundtligt. Men på Facebook kan det få alvorlig strafferetslig betydning, fordi det sker offentligt og kan dokumenteres, har Trine Baumbach, som har en Ph.d. i strafferet ved Københavns Universitet, tidligere sagt til b.dk.

Her får du 10 danske eksempler på, hvordan lidt for løs omgang med Facebook kan resultere i ophold på Hotel Gitterly.



NEJ, DU KAN IKKE TILKALDE POLITI VIA GOOGLENEJ, DU KAN IKKE TILKALDE POLITI VIA GOOGLE



Dødstrussel mod pige
9. januar 2012
En 24-årig mand idømmes 20 dages betinget fængsel ved Byretten i Viborg for at skrive 'Din so. Jeg slår dig ihjel, når jeg ser dig igen' i en besked til en pige.
Link til historien på midtjyllandsavis.dk

Dødstrussel mod Pia K.
20. september 2011
En 15-årig dreng idømmes betinget fængsel for at have skrevet 'Fuck Pia K. Du skal dø, din fucking hund' i en kommentar.
Link til historien på ekstrabladet.dk

Trusler mod vidne 1
1. september 2011
En 21-årig mand varetægtsfængsles i 14 dage, efter han har truset et kvindeligt vidne via Facebook i forbindelse med en voldssag.
Link til historien på lokalavisen.dk



HAHA: SE RETS STRSTE SMS-BOMMERTERHAHA: SE ÅRETS STØRSTE SMS-BOMMERTER



Trusler mod vidne 2
31. august 2011
En 34-årig mand dømmes for trusler mod en 56-årig mand, som han også har udøvet vold imod. 'Jeg får først fred, når du er fucking nosseløs... 5000 til den, der sætter ham i kørestol', skrev han på sin profil. Det gav seks måneders fængsel i alt.
Link til historien på tvmidtvest.dk

Dødstrussel mod rival
8. juni 2011
En 33-årig mand idømmes 30 dages fængsel ved Retten i Glostrup for at skrive 'Jeg slår dig ihjel, dit svin. Bare vent' i en besked til sin ekskones nye mand. Manden anker dommen.
Link til historien på ekstrabladet.dk

Ansøgning om venskab
8. december 2010
En 45-årig mand, som i forvejen sidder bag tremmer, idømmes fem måneders fængsel for at sende venneanmodninger og ringe til to kvinder, som han ikke måtte kontakte på grund af tilhold.
Link til historien på sn.dk



RETS 10 VILDESTE ELEKTRONIK-HISTORIERÅRETS 10 VILDESTE ELEKTRONIK-HISTORIER



Trusler mod sagsbehandler
3. marts 2010
En borger fra Halsnæs Kommune idømmes 10 dages betinget fængsel for at bl.a. at skrive 'Du skal dø din sæk', 'Håber du får en langsom og smertefuld død din modbydelige møgso' og 'Du står på min dødsliste' på en til lejligheden oprettet hadegruppe.
Link til historien på ekstrabladet.dk

Dødstrusler mod lærere
20. januar 2010
18-årig mand idømmes 20 dages betinget fængsel for at skrive 'Hvis nogen har en riffel, kan jeg lige nå at skyde mine lærere' på sin profil.
Link til historien på fyens.dk

Udgav sig for at være en anden
9. december 2009
En mand fra Østbirk ved Brædstrup anholdes, fordi han prøver at mødes med unge piger ved at udgive sig for at være en 12-årig pige med navnet Anni Hansen.
Link til hele historien på dr.dk



TV: SE 'SMART' TYV STJLE FLADSKRMTV: SE 'SMART' TYV STJÆLE FLADSKÆRM



Offentliggørelse af sexvideo
3. februar 2009
En 28-årig mand idømmes ved Retten i Hjørring 20 dages ubetinget for at have offentliggjort en sex-video med sin ekskæreste på sin profil. Yderligere skal han betale 10.000 kroner til ekskæresten i erstatning.
Link til historien på tv2.dk


Følg os på Facebook

0 kommentarer
Vis kommentarer