Forbindelsesproblemer hos Telenor

Problemer hos Telenor: Visse kunder kan hverken ringe eller modtage opkald, og alle kunder kan opleve problemer med SMS og MMS

Visse Telenor-kunder kan opleve problemer med at ringe og modtage opkald, ligesom SMS og MMS-funktionerne er ramt. (Foto: Colourbox)
Visse Telenor-kunder kan opleve problemer med at ringe og modtage opkald, ligesom SMS og MMS-funktionerne er ramt. (Foto: Colourbox)

Der er knas med forbindelsen for mobilkunder hos Telenor, der for anden gang på en uge har problemer med forbindelsen.

Telenors MMS- og SMS-netværk oplever også forstyrrelser. Dette berører alle abonnenter, som kan have svært ved at modtage- og sende beskeder. Desuden kan en del kunder med Taletid og Selvhenter.dk kan hverken ringe op fra deres telefoner eller modtage opkald, og de kan heller benytte deres telefonsvarer-funktion.

- Årsagen er, at der er sket en hændelse i vores søsterselskab i Norge, som vi deler software med, og det er vi påvirket af. Vi arbejder målrette på at få det løst, og informerer vores kunder via hjemmesiden, siger pressechef i Telenor, Peter Glüsing, til ekstrabladet.dk.

Problemerne satte ifølge Telenor ind klokken 13.30 i dag.

Kender ikke omfang
Tidligere på ugen, onsdag 7. juni, havde Telenor også problemer med forbindelsen, som ramte 1 million kunder i hele landet. De to hændelser har dog ikke noget med hinanden at gøre, hævder teleselskabet.

- Det er noget helt andet, der er tale om i dag, og vi kan ikke sige, hvor mange der er ramt af den her omgang. Men vi arbejder intenst på at løse det så hurtigt som muligt, siger Peter Glüsing til ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere